Her er den kloge elguitar

Corona gør os vilde med spil

(Foto: Nintendo)

Man skulle næsten tro, at Sony og Microsoft havde forudset, at verden snart blev ramt af Corona, da de næsten samtidig lancere deres nye PlayStation 5 og Xbox S generationer.

Virus-pandemien tvang millioner af mennesker til at blive hjemme. For manges vedkommende foran skærmen hele dagen for at se tv eller computerspil.

I hvert fald har både Microsoft og Sony solgt rekord-mange spille-konsoller. Sony så mange, at der konstant er ventetid på en PlayStation 5 – PS5. Sonys seneste udmelding er, at Playstation manglen vil fortsætte helt ind i 2022.

For at kompensere en smule har Sony løftet sløret lidt for en række spil-bestsellere, der er på vej til Playstation 5. Det er bl.a. ”Horizon Forbidden West”, ”Gran Turismo 7” eller “God of War: Ragnarok,” I alt 25 titler.

Sonys PlayStation 5 er så eftertragtet, at den nok vil være periodevis udsolgt til langt ind ii 2022. (Foto: Sony)

Også den tredje store i spilkonsoller – Nintendo – lever højt på Corona pandemien og den øgede lyst til at bruge tiden på video-spil.

I det seneste år har Nintendo solgt over 29 millioner eksemplarer af sin håndholdte Switch konsol. Det bringer total-salget op på over 85 millioner siden lanceringen i 2017. Switch er dermed tæt på at være Nintendos største succes nogensinde.

Switch er også ofte udsolgt, og det har skabt en helt særlig trend – fortæller Nintendo. Nemlig, at folk ikke kan nøjes med én konsol.

Således bliver 20 procent af de nye Switch enheder, der bliver solgt for tiden, købt af husholdninger, der i forvejen har et eksemplar. Det skyldes nok ikke samler-mani, men at flere familie-medlemmer gerne vil spille på en konsol.

Her ses salget af Nintendos to seneste konsol-succes’er. (Infografik: Statista.com)

Hit-titler som ”Super Mario”, ”Zelda” eller ”Animal Crossing” kan man godt bruge flere timer på om dagen, når nu biografer, barer og forlystelsesparker er lukket på grund af Corona.

For at undgå skænderier køber mange et ekstra eksemplar. I det seneste år må det være rundt regnet 5,9 millioner på verdensbasis.

Ifølge Nintendo er den ”dobbelte” trend mest tydelig i Asien, men Europa og USA ligger ikke langt bagefter – og her stiger efterspørgslen fortsat.

Medvirkende til den aktuelle mangel-situation i Europa er i øvrigt det meget omtalte skibsuheld i Suez kanalen, hvor et kæmpe containerskib lagde sig på tværs og først blev trukket fri efter adskillige dage….

Computer-spillenes superstkerne Mario får i år sin egen temapark. Det sker, når Universal Studios i japanske Osaka åbner en Super Nintendo World i år. (Foto: Universal Studios)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er den kloge elguitar