Tech skader ikke teenies

Clubhouse til Android

(Foto: William Krause / Unsplash)

Hvis der er to apps, som er blevet verdensberømte under Corona pandemien i det seneste år, er det ”Zoom” og ”Clubhouse.”

Hvor alle efterhånden kender Zoom til videomøder og fjern-undervisning, er det kun iPhone publikummet, som hidtil har haft glæde af Clubhouse.

I modsætning til de fleste andre apps arbejder Clubhouse kun med lyd og tale – ikke med billeder og videoer.

Det har gjort app’en vældig populær til personlige samtaler, gruppe-diskussioner og foredrag. Primært, fordi det hele kan holdes privat.

Kun dem, man har inviteret, kan høre med. Medmindre naturligvis, at man sætter sit lytterum til at være offentligt.

I de seneste tre måneder er Clubhouse’ eksplosive fremgang stagneret. Måske fordi app’en har nået sit mætnings-punkt i iPhone verdenen.

Clubhouse app’en er vildt populær på iPhone og iPad. Nu kommer den også til Android. (Foto: Erin Kwon / Unsplash)

I hvert fald er Clubhouse nu gået i gang med at rulle en Android version ud, der rent teoretisk giver adgang til seks gange så mange brugere.

Clubhouse til Android ligger kun i beta lige nu. Det vil sige, at programmet nok ikke er helt færdigt endnu.

App’en kan (teoretisk set) downloades fra Googles Play Store. Teoretisk, fordi der kræves en speciel invitation til at få adgang til den eftertragtede app.

Clubhouse lover, at man vil udvide sin server-kapacitet i løbet af sommeren, så mange flere kan få adgang. Hvornår det sker, er klubhus-folkene tavse omkring.

Lige nu er det primært amerikanske Android brugere, der kan få lov til at hente Clubhouse. Derefter kommer andre engelsk-sprogede lande i fase to.

Interesserede kan enten skifte til iPhone for at få fat i Clubhouse. Eller de kan lade sig skrive op på en venteliste for at modtage en invitation til download.

Sådan ser Clubhouse for Android ud. (Foto: Google Play Store)

De store sociale medier og andre konkurrenter på internet har samtidig fået travlt med at kopiere Clubhouse:

Twitter har f.eks. udvidet audio-mulighederne i sin Spaces funktion, så op til 600 følgere kan lytte med på, hvad deres online vært har at sige.

Mark Zuckerberg himself har optrådt som taler i Clubhouse ved flere lejligheder. Det har han været så begejstret for, at Facebook er i gang med at bygge en kopi som del af Messenger.

Spotify har annonceret en ny ”live audio experience”, der lyder meget af Clubhouse.

Og endelig har Reddit lanceret Clubhouse-lignende lytterum til f.eks. spørgsmål/svar sessioner.

Clubhouse for Android vil kunne downloades her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tech skader ikke teenies