Får OnePlus også en elbil?

Stolen til digitale nomader

(Foto: Andreas De Smedt / Notadesk)

For et par år siden vakte den belgiske designer Andreas De Smedt lidt opsigt, da han forvandlede et ret konventionelt hæve-/sænkebord til noget, man kunne montere på et vindue eller et træ udendørs.

Notadesk var en sjov idé, der vist nok aldrig er blevet en stor kommerciel succes.

Måske De Smedts nyeste påfund har større held. Denne gang har belgieren ladet sig inspirere af den globale trend med digitale nomader.

Folk, der kan arbejde hvor som helst i verden – bare der er en internet og/eller et godt mobilnet, som man kan bruge til overførsel af data.

(Foto: Andreas De Smedt / Notadesk)

Notachair er en sammenklappelig stol med indbygget mini-skrivebord, som man kan placere sin uundværlige laptop på.

Stilen minder om de populære ”directors chairs”, som er blevet populære mange steder. Ikke kun til at placere skuespillere og instruktør ved film-optagelser.

De Smedt har ændret lidt ved konstruktionen og brugt anderledes materiale. Sæde og ryg er stadig typisk lavet af lærred.

Skroget er til gengæld af ret kraftigt metal, så det kan bruges overalt udendørs. Man kan sågar bruge stolen i saltvand i strandkanten.

(Foto: Andreas De Smedt / Notadesk)

Selve bordpladen er lavet af bambus og måler 47 gange 33 centimeter. Det er fint nok til en mindre laptop, en mus og en mobiltelefon.

Det ultimative scenario for en digital nomade, der skriver på livet løs på en laptop, mens han eller hun sopper sine bagben i det lune vand på en trope-ø.

Når man flytter sig, klappes stolen sammen – den vejer kun seks kilo i sig selv. Man kan tage den med i hånden eller anbringe den på en 40 liters rygsæk, som er skræddersyet til Notachair.

Helt uden udfordringer er Notachair dog ikke:

(Foto: Andreas De Smedt / Notadesk)

 

Notachair mangler f.eks. sidelommer, hvor man kan placere vandflasker, mobiltelefon, blyanter, papirer osv. Sådan en ting har selv de billigste campingstole nu om dage.

Desuden kan stolen maksimalt bære et menneske på 95 kilo. Den er derfor ikke velegnet til et gennemsnitligt amerikansk mandfolk.

Det største problem er dog nok prisen: Selv med intro-rabat koster Notachair 239 euro eller ca. 1.778 kroner. Vil man have en matchen rygsæk med, ryger prisen op i 300 euro – ca.   2.270 kroner.

Andreas De Smedt forsøger i øjeblikket at hente finansiering til en større produktion af stolen via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Det går rigtig godt, for Notachair nåede allerede sit ønskemål i kapital på to dage….

(Foto: Andreas De Smedt / Notadesk)

(Foto: Andreas De Smedt / Notadesk)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Får OnePlus også en elbil?