Xiaomi stormer frem

Sydkorea bedst i 5G

(Foto: Frederik Lipfert / Unsplash)

Det eneste, som de danske teleselskaber har lyst til at snakke om for øjeblikket, er 5G mobiltelefoni.

Til gengæld er de ret tavse med udsigten til, at hurtige bredbånds-linier risikerer at blive meget dyrere inden længe.

5G har den fordel, at der (endnu) ikke er så mange negative historier at indrømme. Teknologien er helt ny, og teleselskaberne har lige betalt milliarder til statskassen for at få adgang til de eftertragtede mobilfrekvenser til 5G.

Ude i verden er man visse steder nået meget længere med 5G end Danmark, hvor kun TDC i øjeblikket har et tilnærmelsesvis landsdækkende netværk. Telia og Telenor er på vej, mens 3 lader vente på sig.

Erfaringerne fra udlandet giver os en fin mulighed for at studere, hvad vi selv kan forvente fra 5G. Hvilke hastigheder har man f.eks. opnået andre steder i verden?

De tal leverer Opensignal i sin seneste nye rapport. Den viser ”real world” målinger af 5G hastigheder på tværs af alle frekvensbånd i en række større byer i udlandet. Målingerne er foretaget i april og er derfor aktuelle.

(Infografik: Statista.com)

Ikke overraskende har Sydkorea de hurtigste 5G downloads. Gennemsnittet er oppe på 361 megabit pr. sekund. Næsthurtigst er Taiwn med 309,9 Mbps.

Europa kommer først meget længere nede på hitlisten. I schweiziske Zürich ligger 5G snittet på 245,1 Mbps – fulgt af Dublin med 194,0.

Det ligger pænt over, hvad de danske teleselskaber lover for første generation af 5G netværkene.

Bemærk også, at de høje hastigheder opnås i storbyer. Ude på landet er 5G betydeligt langsommere i alle målte lande.

Hvis I ikke kender Jeonju, er det forståeligt. Det er Sydkoreas 16. største by, der har verdens højeste 5G tempo. De 415,6 Mbps er 15 procent højere end landsgennemsnittet i Sydkorea.

Selvom USA har været ret tidligt ude med 5G, præsterer ingen amerikansk storby at komme i den globale Top-10.

Tættest på rent geografisk er Canadas vintersport centrum Calgary med 181 Mbps på en global tiendeplads….

(Infografik: Opensignal)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xiaomi stormer frem