Asus laver iMac rival

Hjemmekontor stresser

(Foto: Chris Montgomery / Unsplash)

Her under Corona-krisen er det blevet helt almindeligt at holde videomøder hjemmefra.

Mange har dem hver dag – nogle sågar flere om dagen. Det er f.eks. helt almindeligt at studerende sidder hele dagen foran skærmen, Uden pauser og ”frikvarter”.

Det er bestemt ikke nogen god idé, viser en ny rapport fra Microsoft. Den konkluderer, at der er brug for at strække benene og holde en pause mellem hvert videomøde. Ellers får vi stress.

Microsoft har undersøgt  hjerne-aktiviteten ved hjælp af EEG hos 14 test-personer, der deltog i virtuelle møder online. EEG –  ElektroEncephaloGrafi – måler den elektriske aktivitet i hjernen.

Forsøget afslørede, at mængden af såkaldte beta-bølger i hjernen, som forbindes med stress, steg gradvist blandt de forsøgspersoner, der havde møder booket helt op ad hinanden.

Microsoft har målt hjerne-aktiviteten hos et antal deltagere i videomøder. Hvis der ikke holdes pauser mellem hver session, bliver folk meget let stressede og trætte. (Illustration: Microsoft)

Modsat forblev stress-niveauet lavt og stabilt for de deltagere, der havde indlagte pauser og frikvarterer mellem møderne.

Samtidig kunne testen konstatere øget engagement, større interesse og overskud hos de personer, der gav sig tid til at slappe af, før næste videomøde blev indledt.

”Vores undersøgelse viser, at korte pauser mellem dagens mange virtuelle møder kan afhjælpe noget af den belastning, vi oplever. De jan faktisk også gøre os mere fokuserede. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at tænke pauser ind i vores arbejdsdag,” siger Camilla Hillerup. Hunr er HR direktør i Microsoft Danmark.

Erfaringerne fra testen får nu Microsoft til at introducere en ny pause-funktion i Outlooks kalender. Den skal gøre det nemmere at huske at slappe af, inden man tænder for næste videomøde eller online undervisnings-time.

Helt konkret vil den nye feature sørge for,  at møderne automatisk er fem til 15 minutter kortere, når en ny aftale oprettes.

Hvis man holder en solid pause mellem hvert videomøde, vil deltagerne være meget mere motiverede. (Foto: Beci Harmony / Unsplash)

Den nye standard-indstilling kan både den enkelte medarbejder kan slå til, og videomøde værker som f.eks. virksomheder indføre for alle sine medarbejdere.

Microsoft har ved samme lejlighed kreeret fem gode råd, der kan give os mere overskud i en virtuel – og måske stresset . arbejdsdag:

  1. Justér dit mindset. Selvom det kan føles mere produktivt at storme gennem en hel formiddags tætpakkede møder, er det ikke tilfældet. Hold i stedet pauser væk fra din computer som en essentiel del af din arbejdsdag.
  2. Find en pauseaktivitet, der giver dig ro i sindet. For nogle vil meditation være en effektiv måde at genoplade batterierne, mens fysisk aktivitet kan fungere bedre for andre. Prøv dig frem.
  3. Genovervej mødeindkaldelsen. Skal I tænke kreativt eller arbejde dynamisk, vil et møde ofte være nødvendigt. Ofte kan f.eks. informations-deling klares på mail eller ved brug af Teams. Det skaber endnu mere rum i mødekalenderen.
  4. Strukturér jeres møder. De bedste – og korteste – møder har ofte en agenda, og deltagerlisten er nøje afgrænset. Brug gerne to minutter ekstra på at skrive et klart brief i møde-indkaldelsen, så alle har mulighed for at forberede sig. Reservér de sidste fem minutter af jeres møde til en opsamling, så alle er klar på, hvad deres opgaver er.
  5. Brug værktøjerne og udpeg en moderator. Det kan være svært at byde ind fra distancen. Brug derfor en moderator eller mødeleder til at holde deltagerne ved ilden. Features som ‘ræk hånden op’ og breakout-rooms kan også være gode til at holde energien oppe og sørge for, at alle gode indspark bliver hørt.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asus laver iMac rival