Rørende oplevelse

Vi shopper på Facebook

(Foto: Brett Jordan / Unsplash)

Corona har været en god ting for verdens største sociale medie, der er blevet endnu større i årets første tre måneder.

Nu er vi 2,85 milliarder mennesker, som besøger Facebook regelmæssigt. Det er 10 procent flere end i samme periode for et år siden.

Dengang var der ikke mange, som kunne forudse, at millioner af mennesker kort efter blev tvunget til at arbejde og blive undervist hjemmefra. Med tonsvis af tid til at kigge forbi sociale medier hver dag.

Corona har også gavnet Facebooks omsætning, der voksede til 26,17 mia. dollars i januar, februar og marts. Det er godt 160 milliarder kroner og 48 procent mere end sidste år.

Indtægterne kommer ikke længere kun fra reklamer. Facebook har også kunnet mærke en stærkt stigende interesse for at handle og shoppe i det sociale medie.

Facebook vil fremover satse stærkt på at blive verdens største online markedsplads. (Foto: Rupixen / Unsplash)

 

 

Det foregår via Facebook Marketplace, der nu har passeret over én milliard brugere verden over.

Facebook Marketplace rummer efterhånden over en million små online butikker. 250 millioner brugere har kontakt med butikkernes virtuelle vinduer hver måned.

Dermed har Facebook haft stor succes med sin ”Storefront” feature, der blev lanceret sidste år. Funktionen lader virksomheder lave product-kataloger på deres Facebook sider.

Den slags kan Facebooks topledelse og aktionærer godt lide. Topchef Mark Zuckerberg indrømmer da også, at e-handel shopping er blevet meget mere vigtigt under Corona pandemien.

Facebook er naturligvis hurtig til at reagere, fordi der er store penge at tjene på folks store appetit på at shoppe online:

(Foto: Leifshows)

Fremover vil butiks-ejerne på Marketplace derfor lov til at købe Facebook reklamer, der åbner direkte i WhatsApp.

Facebook er desuden på vej til at tillade Instagram bloggere og influencers at åbne deres egne shops, der kører via Instagram app’en.

Med andre ord er e-handel ved at blive Facebooks nye guldgrube efter de personlige reklamer, hvis indhold er tilpasset brugernes interesser og online aktiviteter.

”Vi investerer stort i at bygge fremtidens online handel. Målet er at skabe en platform, der spreder sig over alle vores nuværende tjenester og kan tilføje butikker, forretnings-kommunikation og betalinger,” forklarede Mark Zuckerberg i forbindelse med hans koncerns regnskabs-meddelelse.

Zuckerberg advarede samtidig om, at Apples nye iOS 14.5 opdatering til iPhones kan belaste Facebook i de kommende måneder. Opgraderingen kræver, at brugerne manuelt skal sige ja til reklame-sporing af deres aktiviteter – ”ad-tracking”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rørende oplevelse