Flere farver på iMac

Pressefrihed under pres

(Foto: Neven Divkovic / Pixabay)

Som klassisk uddannet journalist er man engang imellem glad for, at man arbejder og lever i Danmark. Eller for den sags skyld i Skandinavien.

Vores lille del af verden er nemlig dejlig grøn på det nye landkort, som viser pressens frihed på denne klode. Den frie presse har det nemlig ikke særlig godt:

Ifølge den netop udsendte 2021 udgave af World Press Freedom Index er ”journalistik, der er den vigtigste vaccine mod mis-information, blokeret helt eller delvist i 73 procent af verdens lande.”

Målingerne er foretaget af organisationen Reporters Without Borders, som har undersøgt pressens arbejdsforhold i 180 forskellige lande. Det har ført til disse advarende ord i rapporten:

”Vores tal viser en dramatisk forringelse i folks adgang til information og en tilsvarende stigning i hindringer af nyhedsdækningen.”

(Infografik: Statista.com)

 

”Corona virus pandemien bruges to undskyldning til at blokere for journalisternes adgang til vigtige informations-kilder og muligheder for at rapportere ordentligt.”

Rapporten understreger samtidig, at journalister har fået sværere arbejdsbetingelser i især Asien og Mellemøsten, men også i flere europæiske lande.

Ifølge infografikken fra Statista er Eritrea i Østafrika det værste land at fungere i som presse-repræsentant. Lige efter følger Nordkorea og Turkmenistan.

Som nævnt ligger Danmark i den lune og grønne ende af skalaen. Norge har verdens frieste presse – foran Finland, Sverige og Danmark.

Reporters Without Borders har lavet sit indeks hvert år siden 2002. Graden af pressefrihed beregnes ud fra en række forskellige indikatorer som f.eks. mediers uafhængighed, transparens og presse-miljøet generelt….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere farver på iMac