Laptop 4 får flere kræfter

Bliver du generet online?

(Foto: Mihai Surdu / Unsplash)

Vi har alle sammen læst eller hørt om folk, der bliver moppet online, får delt nøgenbilleder på internet eller udsat for falske profiler, der udgiver sig for at være en.

Antallet af disse digitale krænkelser er steget markant i de senere år, således at hver femte voksne dansker – 19 procent -har oplevet dem. På egen krop – så at sige.

Det viser en ny undersøgelse, som analytikerne fra Norstat har lavet for teleselskabet Telenor.

Den afslører samtidig, at en stor del af ofrene opdager, at det er svært at få hjælp til at løse problemerne, når den digitale chikane tager fat.

”Det er et skræmmende højt tal, som bekræfter, at vi står med et problem, der desværre ikke bare kan løses med gode råd. Det kræver stor opmærksomhed fra os som digitale forbrugere og nogle gange også professionel hjælp,” vurderer siger Christian Hoffmann. Han er privatkundedirektør i Telenor.

Ifølge den nye undersøgelse ved kun få danskere, hvad de skal gøre eller hvor de skal søge hjælp, hvis de har været udsat for digitale krænkelser.

Chikane med nøgenbilleder er åbenbart er udbredt fænomen på nettet. (Foto: Telenor PR)

Således har 57 procent af dem, som svarer, at de har været udsat for digitale krænkelser, ikke fået hjælp til at håndtere dem.

Lidt over halvdelen af alle adspurgte mangler et sted at gå hen for at få gratis rådgivning om, hvordan de minimerer risikoen for at blive udsat for disse krænkelser.

”Det er et problem, som skriger på handling. Som teleselskab skaber vi forbindelsen til den digitale verden, og derfor har vi også et ansvar for, at kunderne kan føle sig sikre, når de færdes på nettet. Derfor vil vi nu gøre det lettere at få adgang til hjælp, hvis uheldet er ude,” fortsætter Christian Hoffmann.

Helt konkret får alle Telenor-kunder fremover mulighed for at få assistance via den nye service NetSikker. Den bliver inkluderet i alle mobil-abonnementer til Telenors privatkunder.

NetSikker giver adgang til juridisk assistance, hjælp til at identificere krænkeren, at tage dialog med de digitale platforme og få fjernet f.eks. nøgenbilleder. Desuden giver den nye service hjælp til at kommunikere med politi og Datatilsynet på offerets vegne.

Telenor tilbyder den nye service i samarbejde med HELP Forsikring, der har advokathjælp som special-område….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laptop 4 får flere kræfter