Danmark fint med i AI

Speed-dating med Facebook

(Foto: Darrell Fraser / Unsplash)

Verdens største sociale medie ligger naturligvis ikke på den lade sig og tæller blot de mange milliarder, der hver måned triller ind på kontoen fra annonce-indtægterne på Facebook og Instagram.

Facebook udvikler og afprøver løbende nye features og apps. Det sker som regel hos et begrænset antal brugere, hvis respons kan være afgørende for, om nyheden bliver noget, alle FB brugere kan få glæde af.

Facebooks mest spændende udvikler-team sidder i afdelingen for New Product Experimentation (NPE).

Herfra kommer også “Sparked”, der er Facebooks første app til video-baseret speed-dating. Og ”Sparked” er meget anderledes end normale dating apps:

Man skal f.eks. ikke have detaljerede profiler, alle kan se på. Der er heller ingen private breve eller direkte tekst-chatfunktioner.

I stedet bruger man video-chat i 10 minutter, inden man beslutter sig for at gå videre til en ny kandidat eller fortsætter med en tættere snak med den udkårne.

På den måde minder ”Sparked” meget om old-school speed-dating. Den store forskel er bare, at man ikke sidder fysisk direkte overfor de mulige nye kandidater, men kan sidde hjemme i sofaen med sin mobil, tablet eller laptop.

(Skærmbillede fra Facebook)

Nogle vil sikkert mene, at ”Sparked” er den Corona-rigtige måde at speed-date på. Man skal ikke sidde med mundbind på foran skærm og kamera.

“Sparked” er gratis at prøve, og app’en kan downloades her – hvis man da kan komme igennem. Man skal være medlem af Facebook for at deltage. Dertil kommer en række krav, man skal opfylde:

Man skal indtaste et brugernavn, sin alder, køn, postnummer og eventuelt telefonnumer til brug for sms beskeder.

Desuden skal man love – og det virker vigtigt for Facebook – at man er et venligt menneske og kan opføre sig ordentligt online.

Ifølge Facebook vil hver enkelt ansøger blive vurderet og bedømt af et menneske. Ikke af en computer med kunstig intelligens hos Facebook.

”Sparked” virker som en oplagt follow-up til den store Facebook Dating service, der blev lanceret i USA i 2019. Den nåede til Europa og Danmark sidste år-

Om ”Sparked” overlever, får vi at se i de kommende måneder. Adskillige andre NPE apps er blevet skrottet gennem årene, fordi de ikke samlede tilhængere nok….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark fint med i AI