YouTube overhaler ”fjæset”

Ægte biograflyd på mobilen

(Foto: Razer / THX)

THX kender biograf-gængere og professionelle lydfolk som den Hi-Fi standard, som legendariske George Lucas – ham med ”Star Wars” filmene – skabte i 1980’erne og 90’erne for at forbedre audio-delen af det, der skete på det store lærred.

THX har siden udvidet sit repertoire, så firmaets specielle lydchips og software sidder i anlæg til hjemme-biografen, pc-højttalere, bilstereo og spilkonsoller.

Selve firmaet THX med hovedsæde i San Francisco ejer Lucas heller ikke længere. Det har han solgt til Razer i Singapore, der er specialist i udstyr til computerspil.

I alle årene har THX selv kun solgt til professionelle formål eller som under-leverandør til andre.

(Foto: Razer / THX)

Det var indtil i går. Da lancerede THX for første gang i næsten 40 år et eget forbruger-produkt: En bærbar hovedtelefon forstærker til smartphones.

Som man kunne forvente fra THX, præsterer den Onyx gadget Hi-Fi af meget høj kvalitet. Den kan forbedre lyden fra en mobiltelefons streaming til højder, som selv meget kritiske musik-entusiaster vil nikke smilende til.

THX reklamerer selv med, at Onyx leverer tabsfri og ren lyd præcist, som kunstnere, komponister, musikere og audio-designere havde planlagt.

Det gælder både til ren musik-afspilning, biograffilm og til markedets mest avancerede computerspil.

(Foto: Razer / THX)

I den lille slanke boks, der placeres på hovedtelefon-ledningen sidder både en THX AAA-78 Hi-Fi forstærker og en professionel ESS digital til analog konverter (DAC).

Onyx kan f.eks. håndtere MQA – Master Quality Authentificated” – music. Den slags koster normal dyrt. Blot ikke hos THX. Enheden sælges nemlig for 200 dollars.

Rent praktisk forbindes THX Onyx til USB-udgangen på f.eks. en smartphone, tablet eller laptop. Takket være magneter i ledningen forhindres det sædvanlige kabel-virvar til hoved- eller øretelefonerne.

Som nævnt koster THX Onyx 200 dollars eller ca. 1.250  kroner på Razer.com her….

(Foto: Razer / THX)

(Foto: Razer / THX)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YouTube overhaler ”fjæset”