TikTok vinder frem

Laptops til de kreative

Envy 17. (Foto: HP)

Det er efterhånden lidt af en sjældenhed at se laptops med 17 tommer skærm.

Lidt ærgerligt, for de er praktiske, fordi det store display gør den vældig gode at arbejde på – f.eks. med flere vinduer åbne på samme tid, som jeg ofte har det.

Omvendt er de selvfølgelig ikke lige så lette at bære rundt på som en notebook med 13 tommers skærm eller endnu mindre.

Alligevel skal der lyde et lille hurra-råb herfra, fordi HP nu lancerer en ny 17 tommers model i sin populære og ret prisbillige Envy familie.

Envy x360 15. (Foto; HP)

Det sker samtidig med en ny HP Envy x360 15 to-i-én laptop, der har fleksibiliteten som sin største styrke. Med få greb kan den forvandles fra en traditionel laptop til en tablet med touch skærm.

Målgruppen for begge HP nyheder er kreative sjæle, der arbejder med f.eks. ”live” blogging, video- og foto-redigering, podcasts osv.

De vil sikkert straks gå efter muligheden for at få HP Envy 17 med en stor skærm i suveræn 4K kvalitet. Det gør den noget dyrere, og mange vil sagtens kunne nøjes med standard displayet med Full HD kvalitet.

I begge tilfælde er der tale om lysstærke touch skærme på 17,3 tommer og ret smalle rammer omkring billedet. HP opgiver selv, at displayet fylder 86,3 procent af fladen.

Envy 17. (Foto: HP)

 

Standard.udgaven til 6.000 kroner ser bestemt ikke svag-brystet ud:

Indendørs sidder nemlig en Intel Core processor af den seneste 11. generation, Nvidia MX450 eller Intel Iris grafikchip 12 GB RAM og 512 GB SSD-disk. Det hele kan så udvides til 32 GB og 1 TB, hvis det normale ikke er nok.

Envy 17 er tilmed på miljø-vognen:

Laptoppens chassis er fremstillet af genbrugt aluminium og plastik, der er hentet op som affald fra verdenshavene. Dertil kommer, at emballagen er lavet af 100 procent bæredygtige materialer.

Envy x360 15 er en rigtig fleksibel sag. (Foto: HP)

Den ligeledes nye HP Envy cx360 15 er, hvad amerikanerne kalder en ”convertible.” I Danmark vi betegnelsen 2-i-1, fordi den fortæller, hvad computeren kan – være både laptop og tablet.

Ordet alsidighed går igen, når man skal beslutte, hvad ens nye HP skal indeholde:

Man kan således vælge Intels 11. generation Core processorer eller AMD’s konkurrerende Ryzen 7 som motor. Begge har deres fordele og ulemper.

Man kan også vælge mellem at købe sin laptop i Natural Silver eller Nightfall Black. Begge leveres med en magnetisk pen, som man kan bruge på 15 tommer skærmen,

Med sin store skærm er HP Envy 17 rigtig god til video-møder. (Foto: HP)

Også her kan man gå efter flere kvaliteter skærme. Den bedste af dem lader en Nvidia MX450 grafikchip vise flotte 4K billeder.

Den fleksible laptop, hvor man kan dreje skærmen 360 grader vejer kun 1,8 kilo. Modsat storebror kan man derfor have den med i selv en lille rygsæk.

Priserne på HP Envy x360 15 begynder ved 4.700 kroner med AMD-processor. Vil man hellere køre med en Intel Core motor, skal man betale fra 5.600 kroner.

HP kan endnu ikke sige præcist, hvornår de to Envy nyheder lander i danske butikker….

Envy x360 15 kan foldes, så den kan bruges som en tablet. Pennen følger med. (Foto: HP)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok vinder frem