Mobilen genbruges i bilen

Facebook lækker

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

(Opdateret) Hvis I har fået flere spam-mails og uønskede henvendelser på Facebook eller sms  i de seneste dage, uger og måneder, kan det skyldes et ældre læk fra 2019 i det sociale medies databaser.

Facebook har for længst lukket hullet – faktisk i august for to år siden – men de informationer, som slap ud ud inden da, begynder nu at dukke op på internet.

Først kunne man i januar købe adgang til databasen via besked-app’en ”Telegram”. I går lørdag blev det så opdaget, at de mange data nu lå frit tilgængeligt på et halv-hemmeligt hacker forum på internet.

Det drejer sig om personlige informationer om 533 millioner af de mennesker, som var medlem af Facebook i 2019. Hvis du brugte Facebook dengang, kan data om dig også være imellem.

Af den halve milliard mennesker, der fik deres data stjålet, var de knap 640.000 nemlig danske. 32 millioner kom fra USA og 11 millioner fra Storbritannien.

Mark Zuckerbergs egen private profil på Facebook skal være ramt af den to år gamle lækage, skriver det amerikanske medie ”Business Insider.” (Foto: Anthony Quintano / Wikimedia)

Ifølge det amerikanske erhvervs-medie ”Business Insider” kan de pågældende data omfatte brugernes Facebook ID, deres fulde navn, fødselsdag, telefon nummer, lokation, biografier – og i nogle tilfælde også deres email adresser.

De mange Facebook brugeres passwords blev heldigvis ikke stjålet. Det betyder, at deres Facebook konto ikke kan sådan uden videre kan ”stjæles” og misbruges.

Men selvfølgelig er det da irriterende, at en masse personlige informationer om en selv er lækket. Alt efter naturligvis, hvor meget man afslører om sig selv på Facebook.

Under alle omstændigheder giver det en god anledning til at skifte sit password til Facebook, hvilket man bør gøre på alle sine medlems-konti online med jævne mellemrum.

Måske skulle man også lige tage et kig på, hvor mange informationer man har stående offentligt om sig selv i verdens største sociale medie.

Lækkede personlige informationar fra det to år gamle Facebook hul kan føre til et øget antal forsøg på afpresning, spam mails og uønskede telefon opkald. (Foto: Kalhh / Pixabay)

Ikke fordi Facebook har haft problemer med lækager i de seneste to år –  i hvert fald er ingen nye kendt – men bare for en sikkerheds skyld.

En amerikansk data-sikkerheds-ekspert fortæller nemlig på Twitter, at dygtige cyber-kriminelle også kan få ganske meget ud af tilsyneladende gamle data.

”En database af denne størrelse, der indeholder private informationer som telefon numre på en masse Facebook brugere, lokker naturligvis til forsøg på misbrug,” forklarer Alon Gal. Han er teknisk direktør i sikkerheds-firmaet Hudson Rock.

Den største risiko ligger nok i et øget antal forsøg på ”phishing” via email, sms og telefon-opkald, hvor man forsøger at lokke modtagerne til at sende penge eller oplyse ekstra detaljer om bankkonti, kreditkort numre osv….

 

1 kommentar

  • Right away I am going to do my breakfast, afterward having
    my breakfast coming yet again to read additional news.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilen genbruges i bilen