Så stærk er Apple i ure

Spotify vil spille ”live”

(Foto: Heidi Fin / Unsplash)

Tidens helt store trend er at kopiere ”Clubhouse” app’en, der giver adgang til at holde stemme-baserede samtaler i små lukkede online rum.

Twitter har allerede meldt sig på banen med en egen version af Clubhouse konceptet. Facebook er på vej, og nu ser Spotify også ud til at ville spille med.

Den svenske streaming gigant har således afsløret, at man har planer for en ”live audio oplevelse”, som mange Spotify brugere skal have efterlyst.

For at komme hurtigt i gang har Spotify købt Clubhouse-konkurrenten Betty Labs, hvis mest kendte produkt  er ”Locker Room” til iPhone. Det er en live audio app for sportsfans,

Spotify vil forvandle Locker Room til et spændende live audio forum, hvor folk kan diskutere om både sport, musik og kultur. Det gælder både udøvere indbyrdes og fans.

Locker Room har bl.a. opnået popularitet, fordi sportshold og idræts-stjerner inviterer fans med inden for i virtuelle omklædningsrum, til deres hjem osv:

”Vi vil give professionelle sportsfolk, forfattere, musikere, komponister, podcastere og andre kunstnere med globale stemmer adgang til  at være værter for online diskussioner i real-time,” forklarer Spotify,

Locker Room til iPhone kan i øjeblikket kun bruges til sport. Efter Spotifys opkøb vil ”live diskussionerne” blive udvidet til bl.a. musik, forfattere og andre kunstnere. (Foto: Locker Room / App Store)

 

Desuden vil Spotify uden tvivl sørge for, at den nye feature kan bruges på flere platforme end i dag. Lige nu fås Locker Room kun til iPhone. Mon ikke det snart også vil være til Android og til pc’er og Mac?

Hvis jeg kender Spotify ret, har svenskerne også fundet veje til at tjene penge på sin nye idé-. Det kunne f.eks være ved at opkræve billet-gebyrer for at få adgang til bestemte chat-rum.

Desuden vil Spotify uden tvivl udnytte muligheden for at forvandle diskussioner til podcasts, der er streaming-tjenestens helt store vækst-motor.

I forbindelse med Locker Room og Twitter ser man for tiden mange foretage den konvertering manuelt, fordi de ikke har adgang til en automatisk features. Den har Spotify nok allerede liggende i skuffen.

Spotify har endnu ikke offentliggjort, hvad man vil kalde Locker Room i fremtiden. Et nyt navn kommer helt sikkert, for som led i opkøbet har Locker Room fået lov til at distribuere sin gamle app via App Store.

Hvor YouTube vil være center for alt video-relateret indhold, forsøger Spotify at markere sig som hjemsted for alt i audio og lyd.

Købet af Locker Room og skabelsen af et nyt Club House alternativ kan være et vigtigt skridt i den strategi….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så stærk er Apple i ure