Elcykler boomer

Flagskib til fin pris

(Foto: Motorola)

Normalt er Motorolas g-serie mest kendt for telefoner i økonomi-klassen. Nu får de for første gang en rigtig topmodel, der løfter serien op i højere luftlag.

Den nye Motorola g100 disker op med Qualcomms Snapdragon 870 processor, der kun er en smule svagere end top-chippen 888.

I Motorolas tilfælde betyder det en moderne 5G telefon med præstationer som betydeligt dyrere mobiler. g100 skal nemlig kun koste 3.700 kroner.

Skærmen på den nye Motorola er en LCD-type på 6,7 tommer og Full HD grafik. Den er HDR 10 certificeret og meget aflang i 21:9 format.

Motorola Moto g100 kommer med fire kameraer, hvor hoved-objektivet har en billedsensor på 64 megapixel. (Foto: Motorola)

 

Af samme grund kalder Motorola displayet for CinemaVision, fordi det kan vise biograf-film meget realistisk, når man holder telefonen vandret.

Motorola følger samtidig trenden mod stadig hurtigere skærme.. På G100 opdateres billedet 90 gange i sekundet – Hz – hvilket er godt for video-afspilning og computerspil.

Og apropos spil: Lenovo – for det er dem, der i dag ejer Motorolas telefoner – har indbygget et særligt Gametime system i g100.

Gametime optimerer mobilens funktioner til computerspil ved f.eks. at stoppe notifikationer, sms, email og opkald, så de ikke forstyrrer midt i spillet.

Motorola forsøger sig med en ny variant af ideen med at forvandle mobiltelefonen til en mini laptop med tastatur, mus og større skærm. (Foto: Motorola)

Lidt utraditionelt kommer Motorola g100 med hele to selfie-kameraer på fronten. Det ene er det normale med en 16 megapixel sensor – det andet en vidvinkel. Med andre ord kan man tage bedre gruppe-selfies end på de fleste andre mobiler.

Motorola har også indbygget en anden sjov foto-gimmick. Den hedder ”Dual Capture” og betyder, at man kan lade både kameraer foran og bagpå telefonen til at køre samtidig.

Dertil kommer en ”Audio Zoom” feature, der lader mikrofonen fokusere på lyden fra det motiv, man netop har i billedet. Det fungerer også, hvis man har zoomet billedet ind.

På ryggen af g100 sidder fire kameraer med et 64 megapixel objektiv som det vigtigste. Det suppleres af en makro-linse på 2 MP med integreret ring-flash, en dybde-sensor og en ultra-vidvinkel på 16 MP, der kan få fire gange mere end på samme billede.

Den nye Moto g100 er forsynet med et makro-kamera til næroptagelser. Omkring objektivet sidder en ring-flash, der giver ekstra god belysning,, når man tager fotos af små detaljer. (Foto: Motorola)

 

 

Lidt overraskende forsøger Motorola at forvandle sin nye g100 til en laptop i mini-format. Det er en idé, som konkurrenterne fra Samsung ikke har haft den store succes med:

Via telefonens USB-C port kan man forbinde en større skærm eller et tv til G100. Tilføjer man så også trådløs tastatur og mus, kan telefonen fungere som computer-enheden i en pc. Motorola kalder systemet for “Ready for Dock.”

Endelig skal nævnes, at Moto g100 rummer Wi-Fi 6 og et stort batteri på 5.000 mAh, der skal kunne sikre 40 timers drift på en opladning.

Android 11, 6 GB eller 8 GB RAM og 128 GB lager er standard. Er det ikke tilstrækkeligt, kan telefonens kapacitet øges til 1 TB via microSD kort.

Motorola g100 kan købes på det danske marked fra den 9. april til 3.699 kroner. Man kan vælge telefonen i Magic White og Bagic Blue. I begge tilfælde skifter telefonen farve alt efter omgivelsernes belysning….

Som ekstra-udstyr kan Motorola levere denne praktiske stander og docking station. (Foto: Motorola)

 

 

Motorolas nye “Ready to Dock” feature gør det også muligt at sætte et stort tv til mobiltelefonen. Spil-controllere forbindes trådløst via Bluetooth. (Foto: Motorola)

(Foto: Motorola)

 

 

 

 

 

https://www.motorola.com/dk/

 

https://www.slashgear.com/moto-g100-gives-affordable-android-the-snapdragon-870-5g-and-a-slick-new-dock-25665591/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elcykler boomer