OnePlus 9 sætter rekorder

Her er OnePlus Watch

(Foto: OnePlus)

(Opdateret) Nyheden har rumsteret i flere år, men nu kommer den omsider. OnePlus udvider sit repertoire med et smartwatch. Uret kan formentlig købes fra den 14. april.

Det er cirkelrundt med en stor urkasse på 46 mm i diameter. Materialerne med rustfrit stål som basis er de samme, som man kender fra mange schweiziske luksus-ure.

Ud over standard udgaven i sort skal OnePlus Watch således fås i en særlig Cobalt Limited Edition.

Uret har som standard 4 GB lager, hvilket skulle være alt rigeligt til 500 sange. Uret er samtidig via Bluetooth kompatibel med de fleste trådløse hoved- og øretelefoner på markedet.

OnePlus Watch kommer med over 50 forskellige urskiver, man kan vælge imellem. (Foto: OnePlus)

OnePlus bruger ikke som de fleste andre ure WearOS styresystemet fra Google. I stedet har OnePlus installeret sit eget RTOS-system, der har flere teknologiske fordele.

Det er først og fremmest et meget lavere strømforbrug. Til gengæld er der ikke adgang til de tusinder af ur-apps, som Wear OS tilbyder.

RTOS står for Real Time Operating System, som er skræddersyet til OnePlus. Det giver højere hastighed, færre ryk i forløbet og et betydeligt lavere strømforbrug.

RTOS ser man mest anvendt til industrielle formål som i flybranchen, til automation og i militære computere.

Med hensyn til software ombord minder OnePlus Watch mere om sports-orienterede smartwatches a la Garmin og Fitbit end om standard ure fra Apple og Samsung. (Foto: OnePlus)

Der ser dog ikke ud til at være problemer med at synkronisere og udveksle data med Android apps mobilen. Det gælder f.eks. den nye OnePlus Health app, der skal ligge klar på Android om et par uger.

Kompatibilitet med iPhone apps skal komme i en opdatering i nær fremtid.

Hos OnePlus betyder det lave strømforbrug i praksis, at batteriet på 402 mAh kan køre i op til to uger på en opladning.

Har man alle sine sports-apps i gang med tilhørende sensorer, klarer OnePlus sig stadig i en uge uden at skulle se en stikkontakt.

OnePlus Watch kan selvfølgelig spille musik og tage håndfri telefonkald. (Foto: OnePlus)

Og hvad der måske er mest imponerende. Det tager kun fem minutter at hælde strøm nok på batteriet til en hel dags forbrug. En uges drift får man på 20 minutter.

Netop ladetiden er en typisk Arkilles-hæl for smartwatches. OnePlus har løst det ved at anvende samme WARP teknologi som på sine smartphones.

På software-siden kan OnePlus Watch måle puls, afstand, kalorier, hastighed og SWOLF-effektivitet for svømmere.

Med en indbygget GPS sporer OnePlus Watch al aktivitet nøjagtigt, selv når telefonen ikke er ved siden af ​​brugeren.

Uret tilbyder også overvågning af iltmætning i blodet, stress-måling,, vejrtræknings-øvelser, puls-alarmer og påmindelser, der alt sammen håndteres i OnePlus Health-appen.

OnePlus Watch har en støv- og vand-afvisende klassificering på fem atmosfærer og  IP68. Derudover kommer det med over 110 træningsprogrammer, inklusive  automatisk tracking af gang og løb.

OnePlus Watch kommer lidt senere end de nye telefoner. Mere præcist den 26. april.

Som tidligere antydet bliver prisen meget attraktiv – en rigtig “flagship killer” blandt smartwatches. Den danske pris bliver kun 1.190 kroner. Det er en tredjedel af et Apple Watch 6….

OnePlus Watch er vandtæt efter IP68 specifikationerne. Da uret også skal kunne tåle 5 atmosfærers tryk, kan man også have det på, når man ikke dykker alt for dybt.. (Foto: OnePlus)

Det nye OnePlus ur kan køre utroligt langt på en batteri-opladning. Og endnu bedre – uret kan lades op på ingen tid. ((Foto: OnePlus)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 9 sætter rekorder