CD pladens op- og nedture

En halv mobiltelefon?

(Atman / Tmall)

Med de priser, som gode telefoner i økonomi-klassen er røget ned i, er der ingen grund til at holde sig tilbage. En fin ekstra mobil som backup til sit førstevalg kan købes for en tusse eller lidt mere.

Alene af den grund virker eksistensen af den nye Atman R9 lidt ligegyldig. Men da nyheden altså er her, og den faktisk ser ganske nydelig ud, vil jeg præsentere den kort.

Fabrikanten i Kina markedsfører Atman R9 som en ”semi smartphone”. Det betyder, at man har en lille ekstra mobil, som man har kørende sammen med sin store.

De kommunikerer indbyrdes via trådløst Bluetooth, så Atman sagtens kan tage opkald eller modtage sms og emails.

(Atman / Tmall)

Atman R9 kan også forsynes med sit eget 4G SIM-kort, så den fungerer som en selvstændig mobil. Den har 32 GB lager som standard, der kan udvides til 256 GB.

Hvad skal man så med den halve smartphone?

Hvis man hører til dem, der hader store smartphones, kan Atman være en mulighed. F.eks. også, når man bærer tøj uden lommer. Lad det være en aftenkjole eller badekluns.

Så kan man have den lille, lette og slanke Atman i sin skjortelomme eller i den lille festtaske, hvor den ikke tager meget rum. Sin store telefon kan man så have anbragt i en jakke, hvis man da overhovedet har den med.

(Atman / Tmall)

Atman reklamerer med, at R9 er tynd som et kreditkort. Det er ikke helt korrekt, men nyheden er bestemt meget slankere og lettere end flertallet af moderne smartphones.

Atman R9 rummer en lille processor med en enkelt kerne, så brug den ikke til video eller computerspil. De dur heller ikke med den lille farveskærm på 240 gange 340 pixels.

Det stærkeste salgs-argument er helt sikkert stil og elegance, for det har Atman. Selv en iPhone SE virker stor og klodset i sammenligning.

Alle andre ”hele” smartphones er også meget dyrere i øvrigt. På det kinesiske marked sælges Atman R9 for mellem 128 og 298 yuan i den store online butik Tmall.com. Det svarer til nogenlunde det samme i danske kroner….

(Atman / Tmall)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CD pladens op- og nedture