Fire på samme live stream

Rens briller på 45 sekunder

(Foto: Specstaculr)

Langt de fleste af os har briller. Hvis det ikke er, fordi vi er lang- eller kortsynede, har vi helt sikkert et sæt solbriller eller to.

Alle briller har den ulempe, at de lynhurtigt bliver fedtede, støvede eller snavsede. Det bliver de alene af at have på. Man behøver ikke engang at have rørt glassene med sine fingre.

Af samme grund ser man overalt mennesker, der er i gang med at pudse deres briller. Med special-klude, et almindeligt lommetørklæde eller andet til rådighed værende. Servietter, trøjer, køkkenklude osv.

Hollandske Specstaculr har en anderledes moderne og effektiv metode. I stil med de desinficerings-bokse, der er dukket op i kølvandet på Corona til øretelefoner, høreapparater, nøgler osv, har Specstaculr sin egen løsning.

Den ligner en lidt stor brille-æske, men er bestemt elegant nok til bære rundt som samme. Ud over beskyttelse af brillen og dens glas sørger Specstaculr også for en komplet rengøring på bare 45 sekunder.

(Foto: Specstaculr)

Specstaculr fungerer uden varme eller fugt. Man kan tage brillerne på straks efter rensningen, og de skal se lige så nye og ubrugte på som den dag, man hentede dem hos sin optiker.

Hele processen foregår automatisk og lydløst. Også, mens man bærer Specstaculr i hånden eller har renseæsken liggende i lommen.

Den er batteri-drevet og betjenes ved tryk på en enkelt knap. Ifølge Specstaculr fungerer systemet med alle typer briller, glas og stel. Både de dyre og de billige.

Brille-renseren har været under udvikling i seks år. Nu forsøger Specstaculr at finde kapital til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til favørprisen 69 euro eller 514 kroner. Det er 20 procent billigere en den senere gadepris….

(Foto: Specstaculr)

(Foto: Specstaculr)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fire på samme live stream