OnePlus har tre nye mobiler 23. marts

Danmark slet ikke billig med internet

(Foto: Ludovic Toinel / Unsplash)

I Danmark og Skandinavien plejer politikere og teleselskaber at prale med, at vores mobilnet og internet-forbindelser hører til verdens bedste.

Det kan sagtens være rigtigt, når vi taler om udbredelse i hele landet og netværkenes hastighed. Både mobilt og via faste linier som f.eks. fiber.

Påstanden holder bare ikke, når vi tager prisen med i vurderingen af, om noget er godt eller mindre godt.

En ny international analyse fra VPN specialisten Surfshark afslører nemlig, at en gennemsnitlig dansker skal arbejde i en time og 51 minutter for at få råd til at betale sit internet abonnement.

Svenskerne kan nøjes med fem minutter mindre, mens nordmændene skal knokle syv minutter længere end en dansker.

Det er næppe nogen overraskelse, at de nordiske lande ligger tæt. Det plejer de at gøre, når det gælder udbredelsen og pris-fastsættelsen af ny teknologi.

Helt anderledes ser situationen ud, når vi kigger andre steder på kloden:

(Infografik: Statista.com)

Ifølge Surfsharks undersøgelse er Nigeria verdens dyreste land med internet. Her skal en indbygger i  snit arbejde i 33 timer og 42 minutter for at betale sit online abonnement.

I den totalt modsatte ende af skalaen får canadierne allerede internet adgang efter syv minutters arbejde. I Kina er det 40 minutter og i USA 52 minutter.

EU-gennemsnittet ligger på to timer og 15 minutter, så Danmark ligger da pænt i forhold til de fleste andre lande i Europa.

Surfshark laver hvert år et ”Digital Quality of Life Index”, og sammenligninger af pris og løn er blot en af mange målinger i den seneste nye udgave af rapporten. Den omfatter 85 lande i verden.

Analysen afslører f.eks, at Nigeria ikke kun er dyr i internet, men også miserabel i kvalitet. Nigeria har også den tredje-dårligste bredbånds-hastighed og ligger femte-sidst i netforbindelsernes stabilitet.

Fillippinerne har et lignende problem. Landet er det dyreste i Asien, når det gælder internet abonnement, men byder samtidig på et af verdensdelens ringeste i hastighed.

Internet til en meget attraktiv pris finder man som nævnt i Canada og i Kina, men også Israel og de fleste lande i Nordeuropa er gunstige i pris….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus har tre nye mobiler 23. marts