Har Danmark online censur?

Huawei folder sig ud

(Foto: Huawei)

For et par år siden talte alle om foldemobiler som den største åbenbaring i mobilbranchen, indtil 5G telefonerne kom ned i prisen.

En hel stribe fabrikanter viste deres forslag til klapmobiler, der gemte på store skærme, som kunne foldes på midten.

I dag er der reelt set kun tre fabrikanter tilbage på markedet, hvoraf de to er store nok til at kunne sælge deres avancerede smartphones på globalt plan. Det er Samsung og Huawei.

Sidstnævnte har netop præsenteret sin tredje generation foldemobil Mate X2, som man i første omgang kun kan købe i Kina. Om den nogensinde kommer til Danmark, er mere tvivlsomt.

Når Huawei ;Mate X2 er klappet sammen, ligner den de fleste andre smartphones. (Foto: Huawei)

Mate X2 lider nemlig under samme svaghed som andre nye Huawei mobiler : Den kan og må ikke køre med Google services som Maps, Gmail, YouTube og Play. Også de fleste store og kendte apps mangler.

Huawei fortæller, at Mate X2 kører med firmaets egen EMUI 11.0 brugerflade, der bygger på Android 10. Desuden vil X2 blive en af de første telefoner, der vil kunne fås med Huaweis eget HarmonyOS styresysten fra begyndelsen af april.

Design-mæssigt har den nye Huawei meget til fælles med Samsungs konkurrerende Galaxy Fold. Det vil først og fremmest sige, at hovedskærmen nu er placeret på indersiden af klappen. Ikke på ydersiden som på de første Mate telefoner fra Huawei.

Et udendørs display er der fortsat. Huawei kalder det for sekundært, selvom det er lige så stort som skærmen på de fleste mobiler i konventionelt design. Nemlig 6,45 tommer. Det får Mate X2 til at lige en helt almindelig smartphone, når den er klappet sammen.

Når den nye Huawei telefon er klappet op, står man med et otte tommers display med fyrstelig plads. Huawei har bl.a. software, der kan dele displayet op, så man kan have forskellige apps kørende i hvert sit vindue. (Foto: Huawei)

Det store indvendige display er på hele otte tommer,  når det er foldet ud. Det svarer til en almindelig tablet. Man kan godt spørge sig selv, om Mate X2 ikke appellerer mest til professionelle tablet brugere end til smartphone folket. Med sin høje pris vil det heller ikke være almindelige mennesker, der køber den nye Huawei.

Begge skærme har i øvrigt 90 Hz opdatering, hvilket gør den fint egnede til computerspil og video-afspilning. Normale mobil displays kører ved 60 Hz, hvor skærmbilledet fornys 60 gange i sekundet.

Hele den nye Huawei Mate X2 er pakket ind i en kombination af stål og kulfiber, der gør den meget let og solid. Telefonen er kun 4,4 mm tyk, når den er foldet ud, men ret buttet med sine 13,6 mm i lukket udgave. Vægten ligger på 295 gram.

Indendørs kører Mate X2 med Huaweis egen  Kirin 9000 motor. Det er sandsynligvis Huaweis sidste hjemmelavede processor i topklassen. Huawei er nemlig hårdt ramt af USA’s sortlistning, der betyder, at Huawei ikke må købe elektroniske komponenter eller software fra amerikanske fabrikanter.

Den nye klaptelefon kommer med 8 GB RAM og 256 eller 512 GB lager som standard. Batteriet er på 4.500 mAh og har hurtig opladning på 55 watt.

Fire kameraer med Leica tuning pynter på Mate X2 : Hoved-objektivet er på 50 megapixel. Det assisteres af super-vidvinkel og en  12 MP tele med tre gange optisk zoom. Desuden har telefonen 8 MP superZoom med 10 gange optisk og 100 gange digital forstørrelse.

Huawei sender den nye mobil på markedet i Kina fra den 25. februar – til ret saftige priser efter kinesiske forhold. Standard udgaven med 256 GB koster direkte omregnet 18.000 kroner, mens man skal betale 1.000 kroner mere for en model med 512 GB.

Det er dyrere end Samsungs Galaxy Fold modeller. Specielt, når mand indregner Huaweis svagheder på software-siden….

(Foto: Huawei)

 

 

 

https://mikeshouts.com/huawei-mate-x2-folding-smartphone/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har Danmark online censur?