Bedste lyd til Xbox?

Snart slut med Sennheiser for alle?

(Foto: Sennheiser)

Meget tyder på, at et af verdens mest kendte hovedtelefon mærker snart slutter med at sælge sine produkter til konsumenter. Sennheiser vil derfor forsvinde fra f.eks. de store elektronik-supermarkeder og mange andre audio butikker.

Sennheiser vil hellere satse på det professionelle marked, hvor det tyske mærke er et endnu større navn end hos forbrugerne. Sennheisers mikrofoner og hovedtelefoner bruges  i tusinder af radio- og musikstudier verden over.

Den lidt triste nyhed kommer Daniel Sennheiser, der er med-direktør hos den berømte fabrikant af audio udstyr:

”For at kunne udnytte mulighederne optimalt vil vi koncentrere vores ressourcer op vores tre forretnings-områder i den professionelle division. Derfor er vi på udkig efter en stærk partner, der vil investere i vores consumer forretning.”

Sennheiser vil fortsætte med at fremstille mikrofoner til professionelle i f.eks. lydstudier, tv og på radiostationer. (Foto: Benjamin Hartwich / Pixabay)

Med andre ord kan det godt være, at vi også fremover vil se hoved- og øretelefoner med Sennheiser logoet på. De vil bare ikke blive produceret af Sennheiser selv.

Det er bestemt ikke første gang, at vi ser sådan et skridt taget i elektronik-branchen:

Motorolas mobiltelefoner sælges f.eks. af kinesiske Lenovo. Nokias af HMD Global. Og Philips’ tv og anden underholdnings-elektronik af TP Vision fra Taiwan.

Omvendt er der også eksempler på, at it-giganter går ind i lyd og Hi-Fi, der ellers ikke er deres hjemmebane. Tag bare Apple, Samsung og Google og deres trådløse højttalere og øretelefoner.

Sennheiser får store anmelder-roser for sine trådløse øretelefoner, men de sælges åbenbart ikke i så store styktal, at det er interessant længere for den tyske audio veteran. (Foto: Sennheiser)

Sennheiser, der sidste år fejrede sin 75-års fødselsdag, har gennem tiden udviklet nogle af de mest ikoniske hovedtelefoner i verden. Mest kendt er nok de flade og farveglade HD-414.

Sennheiser tjener tilsyneladende ikke penge nok længere på sine forbruger-rettede produkter. Her møder Sennheiser stærk konkurrence, selvom f.eks. de tyske øretelefoner overhældes med anmelder-roser.

I stedet vil Sennheiser fokusere på professionelt audio, som man kan sælge til langt højere priser. Det gælder f.eks. Neumann mikrofoner og produkter fra det område, som Sennheiser kalder ”business communications”. Det er konference systemer, headsæt og audio streaming.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedste lyd til Xbox?