Meget mobil for små penge

TikTok bryder private regler

(Foto: Cottonbro / Pexels)

Mens især det unge publikum strømmer til TikTok, set det video-baserede sociale medie ud til at rende ind i det ene politiske uvejr efter det andet.

I USA er kinesiske TikTok fortsat truet med lukning. Alle forsøg på at sælge de amerikanske aktiviteter til f.eks. Oracle eller Microsoft er opgivet helt. Derfor står TikToks fremtid i USA lige så usikker som for et år siden.

Nu er TikTok så også rendt ind i stormvejr i Europa, fordi det sociale medie ikke overholder EU’s love om data-indsamling og beskyttelse af brugernes privatliv. De regler, der til dagligt går under fælles-betegnelsen GDPR.

Ifølge sammenslutningen af europæiske forbruger-organisationer – BEUC – har TikTok for ”vage” medlems-betingelser. Desuden beskytter TikTok ikke børn godt nok mod skjult reklame og upassende indhold.

BEUC hævder, at TikTok gentagne gange har ændret sine forretnings-politikker i Europa uden at informere sin brugere om. TikTok undlader samtidig at fortælle i detaljer om, hvordan mediet indsamlet personlige informationer – og hvor disse data ender henne.

(Foto: Obi Onyeador / Unsplash)

Det er stort set de samme argumenter, som USA’s myndigheder og politikere har brugt i deres argument for at lukke TikTok. Dog lige tilføjet, at TikTok angiveligt videresender brugernes personlige informationer til Kina.

BEUC vurderer også, at TikToks reklame praksis bryder GDPR reglerne. I den forbindelse skal den populære app undlade at oplyse om, hvordan den profilerer unge brugere til personligt skræddersyede annoncer.

Endelig understreger forbruger-organisationen, at børn alt for let kan omgå TikToks regler for alders-grænser.

Ud over BEUC’s anmeldelse af TikTok til EU, har 15 af organisationens lokale medlemmer advaret deres respektive landes forbruger myndigheder om det sociale medies forretnings-metoder.

TikTok selv har svaret via nyhedstjenesten Reuters, at man ”altid har åbne ører for forbedringer og har kontaktet BEUC får et møde.”

EU’s data-beskyttelses-råd har efterforsket TikTok siden 2020, hvor man via en særlig Task Force vl koordinere de initiativer, som bl.a. Danmark, Holland, Frankrig og Italien har taget mod mediet….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meget mobil for små penge