IKEA hopper i gaming

Rigtig fart på 5G

(Foto: Qualcomm)

Lige nu er danskerne bare glade for, hvis de bor i en af de få store byer, hvor man overhovedet kan bruge sin ny-indkøbte 5G telefon med fuld speed.

Mange vil tilmed opdage, at de slet ikke kan opnå de opreklamerede download hastigheder:

4,5G – altså lidt hurtigere end i de nuværende 4G mobilnet – er nok det mest realistiske. Når staten holder sin auktion over ekstra 5G frekvenser, vil det gå meget stærkere. Altså hos de teleselskaber, der sikrer sig et af frekvens-båndene.

Never mind. Ligesom hos personbilerne køber danskerne ofte smartphones, der er langt kraftigere, end de har brug for i praksis.

Derfor vil der nok ikke gå længere end et år eller halvanden, hvor vi vil synes, at første generation 5G allerede er alt for laaangsomt. Mer vil have mer.

Det er chip-fabrikanter og teleselskaber godt klar over. De er i fuld gang med at planlægge endnu kraftigere 5G, der f.eks. kan håndtere langt flere enheder end i dag-

Det behøver ikke nødvendigvis være flere smartphones, for dem har Danmark i forvejen rekord-mange af. Snarere er det andre slags apparater, som skal kobles på 5G.

Til september kan iPhone 12 blive markedets første mobiltelefon med 10 Gbps 5G ombord. (Foto: Gizchina / WeChat)

Lad det være selvkøremde biler og busser, intelligente trafik-signaler, overvågnings-kameraer overalt eller alle boligens elektriske apparater som del af tingenes internet /IoT).

Om et år venter telebranchen derfor med, at de første 5G netværk med 10 Gbps hastigheder vil være i drift. I hvert fald i USA, Sydkorea, Kina og Japan.

Det første modem, der kan opnå de hastigheder, er netop blevet præsenteret af den amerikanske chip-gigant Qualcomm.

Snapdragon X65 hedder den lille sorte dims, som vi vil se anbragt i mobiltelefoner og laptops fra foråret 2022.

De fleste 5G mobiler, vi kan købe lige nu anvender Qualcomms X50 og X55 chips. Samsungs Galaxy S21 er sågar udstyret med  storebror X60 på det amerikanske marked.

Apples aktuelle iPhone 12 bruger Snapdragon X55 modemer, men rygter vil vide, at Apple spekulerer i at anbringe de splinternye X65 chips i iPhone 13, der kommer til september.

Det vil med ét bringe iPhone helt i front i 5G kapløbet. Helt modsat for et år siden, hvor Apple var den sidste af de store smartphone fabrikanter, der gik på markedet med 5G modeller.

Qualcomm vil ikke kun opnå de utrolige 10 Gbps – Gigabit pr. sekund – ved at strømline selve chip-designet. Qualcomm vil også udnytte et trick, som kaldes ”carrier aggregation”.

I praksis betyder det, at man udnytter mange forskellige radiobølge frekvenser på samme tid og i parallel for at kunne transportere flere data.

Qualcomm skal kunne få næsten alle nuværende frekvenser til fungere i sit system. Tilsammen danner de en enkelt, super-hurtig forbindelse.

De 10 Gbps er nok også mere en teoretisk hastighed end en, vi kan opnå i det daglige:

Allerede i dag når vi sjældent op på det lovede 1 Gbps tempo på 5G , medmindre vi står lige ved siden af en 5G mast uden generende ting imellem.

Uden tvivl vil 10 Gbps dog føles som meget hurtigere, selvom vi ikke opnår tophastigheden. For de fleste vil 160 kilometer i timen på motorvejen også virke stærkt, selvom bilen rent teoretisk kan køre 210.

Begrebet “latency” eller forsinkelse i netforbindelsen bliver nok meget vigtigere end tophastigheden. Det er den tid, det tager, før en forespørgsel i netværket bliver besvaret. Latency måles i millisekunder.

Når man samtidig husker, at web-trafik i dag består af hundreder eller tusinder af små forespørgsler, der typisk fylder mindre end 100 kb hver….

(Foto: Qualcomm)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA hopper i gaming