Van Gogh går i LEGO

BlackBerry lever stadig

(Foto: Randy Lu / Unsplash)

I august sidste år vakte det en smule opsigt, at de karakteristiske BlackBerry telefoner skulle få et comeback. De skulle dukke op i europæiske butikker igen her i første halvår af 2021.

Det er jo nu eller meget snart.

Tavsheden har været lang fra det lille amerikanske firma OnwardMobility, der overtog rettighederne på BlackBerry navnet fra store kinesiske TCL.

TCL havde forsøgt at pumpe nyt liv i BlackBerry gennem flere år ved at sende flere Android-baserede smartphones på markedet. Men uden kommerciel succes.

Selvfølgelig er det svært at genoplive et mobiltelefon mærke, der har været væk og borte gennem adskillige år.

På den anden side var BlackBerry så tilpas anderledes end alle andre, at man kunne have spillet på de unikke ting i markedsføringen.

(Illustration: OnewardMobility)

Det er præcist, hvad OnwardMobility vil gøre: De nye Blackberries vil få rigtige tastaturer ligesom deres forfædre, og de vil have meget sikker kommunikation med kryptering som standard.

Online sikkerhed er OnwardMobility’s speciale, så dét ved den nye BlackBerry ejer en masse om.

Her har man netop hyret flere topfolk fra telebranchen, så BlackBerry’s genkomst kunne godt blive virkelighed.

Den ene nyansatte skal være General Manager for Europa, mens den anden er Vice President for Government Sales.

De to titler fortæller en masse om OnwardMobility’s strategi. De nye Blackberries skal bl.a. sælges i store antal til f.eks. politi, militær og embedsmænd, hvis mobil-kommunikation skal holdes hemmelig.

Denne målgruppe – og det samme gælder forretningsfolk – er det formentlig vigtigere, at telefon-samtaler, sms, e-mails osv kan krypteres og gøres ulæselige for uindviede end, at telefonerne disker op med de seneste nye multimedia features.

Store kinesiske TCL lykkedes ikke med at genoplive Blackberry. (Foto: TCL)

De nye Blackberries får selvfølgelig 5G, men de kommer f.eks. ikke med store touch skærme. I stedet udgøres halvdelen af forpladen af et fysisk tastatur, som – alt andet lige – er bedre og hurtigere at skrive på end direkte på et display.

OnwardMobility får sine nye, gamle telefoner bygget hos Foxconn i Kina. Det er verdens største mobilfabrikant, som bl.a. også samler iPhones for Apple.

Dermed er kvalitet og størrelse sikret, selvom Onward Mobility næppe nogensinde får brug for at bestille så mange millioner eksemplarer af hver model, som Apple gør.

Og apropos Apple. De oprindelige Blackberry telefoner fra canadiske Research In Motion (RIM) var allerede en succes, inden Apple lancerede sin iPhone i 2007.

RIM ændrede dog design-stil med Apple som forbillede og kom i xxxxx med en Blackberry med touch skærm.

Da var konkurrenterne fra Asien dog allerede begyndt at rulle med billige smartphones. Blackberry havde sit eget styresystem, der på den måde kom i klemme mellem Apples iOS og Googles Android.

Det bliver spændende at se – nogle vil kalde det at gense – BlackBerry telefoner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Van Gogh går i LEGO