Cool kontorstol har aner i luften

Lad op gennem luften

(Foto: Xiaomi)

5G er naturligvis den vigtigste nyhed inden for mobiltelefoni her i 2021. Sikkert også et par år frem I tiden, for 5G vil ikke være rullet ud til alle før da.

Det betyder selvfølgelig ikke, at mobilfabrikanterne har trykket på pause-knappen til andre teknologier, som kan gøre en forskel.

Hurtig opladning – og måske især trådløs optankning – er et af de områder, som er værd at holde øje med i den kommende tid.

Har man en ledning i sin mobiltelefon er det ikke længere urealistisk, at ladetiden for et typisk batteri på 4.000 mAh kan komme ned på en halv time.

Mere tvivl er der om den trådløse opladning. Den er jo ikke helt trådløs, så længe oplader og telefon skal røre hinanden, som det er tilfældet i dag.

Meget kunne tyde på, at kinesiske Xiaomi sidder med nøglen til en spændende trådløs fremtid. Den kan vi virkelig glæde os til.

(Foto: Xiaomi)

Xiaomi har nemlig introduceret den nye Mi Air Charge teknologi. Den skal kunne lade mobilen op på tværs af et lokale.

I samme øjeblik, man træder ind i et rum med systemet installeret, vil ens mobil automatisk få sendt strøm gennem luften. Glem alt om at finde et ledigt elstik eller en trådløs oplader.

Selve princippet i den ægte trådløs opladning har været kendt i flere år, men Xiaomi er den første fabrikant, der tør sige, at fremtiden ligger lige om hjørnet.

Den første Mi Air Charge central ligner et lille skab eller et sidebord til sofaen:

Det indeholder først fem antenner, der skal lokalisere telefonerne i lokalet. Er de fundet, overtager 144 mindre antenner energi i form af bølger til mobilen eller mobilerne.

Overførslen af strøm foregår ved hjælp af en teknik, som kaldes ”beam forming:”

I praksis er det en ny måde at sende trådløse signaler meget fokuseret til en bestemt modtager som f.eks. en telefon. I dag spredes mobilsignaler rundt I hele rummet.

På nuværende tidspunkt kan Xiaomi sende strøm med fem watt. Det er ca. halvt som stærkt som den trådløse Qi opladning til Apples iPhones.

Til gengæld kan overførslen ske på op til fem meters afstand. Desuden kan signalerne passere ubremset igennem f.eks. møbler. Med andre ord ville Mi Air Charge være oplagt i en dagligstue eller et kontorlokale med flere arbejdspladser.

Den modtagende telefon skal også være forberedt for den trådløse energi. Den skal bl.a. udstyres med en speciel pejle-antenne til at markere sin fysiske position.

Dertil kommer et modul med 14 små antenner, der kan konvertere det indkommende signal til elektrisk strøm, som telefonens batteri kan arbejde med.

Xiaomi har endnu ikke afsløret mere præcist, hvornår Mi Air Charge kan købes og til hvilken pris. Kun, at systemet lige nu er på “tech demo” niveau. 2022 eller 2023 kunne være et godt bud.

Til gengæld vil Xiaomi gerne fortælle, at alle mulige gadges vil kunne få glæde af strøm gennem luften. Ud over mobiltelefoner er det f.eks. smartwatches, øretelefoner, højttalere, tablets, lamper, laptops osv….

(Foto: Xiaomi)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cool kontorstol har aner i luften