I år kan uret måle blodsukker

Lobby er big business

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Store tech-firmaer er efterhånden blevet så betydningsfulde for et land eller hele verdens-samfundet, at de bliver politiske sværvægtere.

Indflydelse er lige så højt prioriteret som ny teknologi eller spændende ideer, som mange mennesker kan få glæde af.

Diskussioner hos den danske konkurrence-kommissær Margrethe Vestager i EU og den nyligt overstående præsident-valgkamp i USA viser, hvor mange kræfter it-giganter som Google, Facebook, Microsoft, Amazon eller Apple lægger i at påvirke politikere og myndigheder.

I det seneste år har Facebook f.eks. fordoblet sine investeringer i politisk lobby-virksomhed. Alene på det amerikanske marked spenderede Facebook 19,7 millioner dollars – godt 120 mio. kroner – på at få sine meninger hørt hos lovgiverne i Washington DC.

Dertil kommer Facebooks udgifter til lobbying i især Bruxelles. Selv i lille Danmark kan Facebook have brug for at påvirke politikere. F.eks. i forbindelse med udvidelsen af Facebooks store datacenter ved Odense.

Lobby-aktiviteterne hos it-giganterne foregår både igennem egne specialister i disciplinen Public Affairs – og igennem bureauer med speciale i den slags. Dér sidder både PR-folk, journalister, ex-ministre og tidligere top-embedsmænd.

(Infografik: Statista.com)

 

 

Facebooks voldsomme lobby-udvidelse i USA skyldes primært, at verdens største sociale medie står anklaget i historiens største retssag om overtrædelse af monopol lovgivningen.

Det er en alvorlig sag, hvor Facebook risikerer at blive splittet op i flere dele, fordi de tilsammen er blevet for store og dominerende.

Det vil sige, at Facebook, Instagram og Whatsapp skal fungere som helt selvstændige virksomheder, hvor de i dag alle er ejet af Facebook og bliver mere og mere integreret med hinanden.

Den slags opdelinger har USA oplevet flere gange. De to mest kendte skete i oliebranchen i 1911 og i telebranchen i 1982, hvor AT&T blev splittet op i en række ”baby bells.”

Ifølge en analyse fra avisen Wall Street Journal var Facebook den største lobby-indkøber i USA i 2020. Foran Amazon og telekom konglomeratet Comcast.

”Internettet har brug for nye og opdaterede regulativer. Derfor fortsætter vi med at udtrykke vores støtte til nye love, der adresserer nutidens realiteter online,” siger en Facebook talsmand til Wall Street Journal.

Der er store penge og enorm magt gemt i lobby-virksomhed. (Foto:OpenClipart-Vectors / Pixabay)

Formentlig har Facebook andre regulativer i tankerne med sin økonomiske satsning:

I december sagsøgte USA’s monopol myndighed FTC nemlig sammen med 48 delstater Facebook for ”ulovligt at vedligeholde sit monopol i sociale netværk gennem en årelang drift, der bryder med konkurrence lovene.”

Kigger man på Facebook, Google, Amazon og Apple, brugte de sidste år 51,7 millioner dollars – over 320 mio.  kroner – på lobby-virksomhed i Washington DC. Det er en stigning på 29 procent i forhold til 2015 og næsten 500 procent sammenlignet med 2010.

Lidt interessant skar Google sine lobby-udgifter stærkt ned sidste år. Det skete på trods af, at Google trues med en retssag for at forsvare et monopol inden for online-søgning og søgemaskine annoncering.

Tilsvarende er Apple kommet under beskydning for sine angiveligt ulovlige regler i App Store….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I år kan uret måle blodsukker