4G på den gammeldaws måde

Gaming går ud over søvnen

(Foto: 11333328 / Pixabay)

Det er en kendt sag, at folk ofte bliver fanget så voldsomt af spændingen i et nyt computerspil, at de bliver siddende i timevis foran skærmen.

Har man først gravet sig dybt ind i spillets mysterier, kan det tage dagevis at løse opgaverne.

Så er man på grænsen til at blive en rigtig gamer eller e-sports-udøver, der har en lige så seriøs holdning til spillene som en professionel i fodbold, håndbold, tennis eller badminton.

Når man først er nået langt i sin gamer-tilværelse, går det nemt ud over både ens sociale liv og ens sundhed, viser en ny engelsk analyse fra GamblingDeals.com,

Undersøgelsen afslører således, at en gennemsnitlig computerspillet mister 912 timers søvn om året. Det er knap tre timer i døgnet, hvor man ikke får lukket et øje.

For meget gaming kan give søvnløshed, dårligt humør og svigt i koncentrationen, viser ny analyse. (Foto: Concord90 / Pixabay)

 

 

Hver gamer bruger melem fem og seks timer om dagen på sine computerspil. Det svarer til 35 og 42 timer om ugen. Eller, hvad de fleste opfatter som en komplet arbejdsuge.

76 procent af de interviewede computer-spillere fortæller, at de har haft mareridt om natten, efter at de har siddet foran skærmen i timevis. 73 procent lider af søvnløshed.

Over halvdelen – 52 procent – indrømmer samtidig, at de enten har droppet eller er kommet for sent til møder, skole og andre aftaler, fordi de ikke kunne ”flygte” fra deres computerspil.

Alene i Storbritannien er 32 millioner erklærede gamers, så det er både et kæmpe marked, men også et stort problem med online spillene.

GamblingDeals.com har interviewet 7.933 af dem til sin undersøgelse. De løftede bl.a. sløret for, hvilke fem populære computerspil der holder flest vågne om natten:

  1. ”Minecraft” – 21 procent
  2. ”Rust” – 17 procent
  3. ”Fortnite” – 14 procent
  4. ”Among Us” – 12 procent
  5. “Call of Duty” – 10 procent

Ifølge eksperter fra Englands National Sleep Foundation har en voksen brug for gennemsnitligt syv til ni timers søvn i døgnet for at være frisk og udhvilet næste dag. Over halvdelen af gamerne får kun højt fem til seks timer:

”Det er alarmerende at se, at mennesker kan tabe tusinder af timer søvn hvert år, fordi de ikke kan holde sig fra deres computerspil.,” siger søvn-specialisten Alex Ion fra konsulent-firmaet The Dozy Owl:

Microsofts populære ”Minecraft” spil holder flest mennesker vågne om natten. (Foto: Amrothman / Pixabay)

 

”Manglende søvn gentaget dag efter dag kan føre direkte til dårligt humør og manglende evne til at fokusere på vigtige ting i dagligdagen,” fortsætter han.

Alex Ion tilføjer, at manglende søvn kan føre til direkte sundheds-farlige sygdomme som overvægt, hjerte problemer eller diabetes.

Blandt de næsten 8.000 gamere, der deltog i den nye rundspørge, var de fem mest udbredte fysiske problemer disse:

  1. Rygsmerter- 30 procent
  2. Tørre øjne – 26 procent
  3. Kramper i hænderne – 18 procent
  4. Hovedpine – 11 procent
  5. Koncentrations-svigt – 8 procent

Corona-pandemien med flere timer i hjemmet end normalt har bare gjort situationen være, vurderer GamblingDeals.com:

80 procent af de adspurgte oplyser nemlig, at de i dag spiller to til tre timer mere hver eneste dag….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4G på den gammeldaws måde