Hvor får du nyheder fra?

Sidder du godt i spillet?

(Foto: Razer)

I takt med, at computerspil bliver taget mere og mere alvorligt som sportsart, stiger behovet drastisk for at få alt gearet på plads.

Pc’en skal være superstærk eller spillekonsollen den nyeste fra Sony og Microsoft. Skærmen skal være stor og lynhurtig. Musen hyperlet og gerne belyst.

Og hvordan sidder man dér foran skærmen? Selvfølgelig ikke på en almindelig stol. Også her skal der stå en komfortabel og cool designet siddeplads. Ellers kan man aldrig komme i topform til de nyeste games.

Spil-specialisten Razer har et nyt og anderledes bud: Firmaets Project Brooklyn Gaming Chair er en mellemting mellem en gamer-stol og en racer-simulator.

(Foto: Razer)

 

Stolen – eller skal vi hellere kalde den et møbel – har nemlig en stor 60 tommers skærm integreret. Placeret i en afstand fra spilleren i stolen, som får ham eller hende fuldstændig opslugt af billede og handling i displayet.

Razer kalder selv sin nyhed for en ”Gaming Station”. En meget god beskrivelse.

Project Brooklyn fylder nemlig  ikke meget mere end en god kontorstol, men byder alligevel på både en visuel oplevelse, stærk lyd og vibrationer i stolens sæde og ryg, som om man sad i en Formel-1 racer eller kommer for tæt på en bome-eksplosion i computerspillet.

Lettere genialt kan skærmen rulles ud omkring brugere, når action skal foregå. Eller rulles ind, så stolen ligner en stol med et klapbord foran – og ikke mere.

Razer låner nemlig den nyeste fleksible OLED display teknologi fra kinesiske TCL  til sin spille-gadget i superklasse. LIgesom LG fra Sydkorea har TCL vist samme teknologi i tv og smartphones.

Den fleksible skærm sidder fast bag på stolen og rulles ud med et tryk på en knap eller et klik på mobiltelefonen. Efter få sekunder vil gameren så være omgivet af et 60 tommers display. Sikke en måded at opleve spil eller video på.

Desværre er Brooklyn – som navnet antyder – kun et Project lige nu. Stolen med integreret skærm kan ikke købes i butikkerne.

Med mit kendskab til Razer kan Brooklyn dog hurtigt blive til virkelighed. Razer har tidligere vist, at afstanden fra prototype til virkelighed kan være kort i forbindelse med nye gamer-laptops, computermus, tastaturer, skærme osv….

(Foto: Razer)

(Foto: Razer)

(Foto: Razer)

(Foto: Razer)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor får du nyheder fra?