HP laptop vejer kun ét kilo

LG gør OLED tv billige

(Foto: <LG)

Når man kigger på udsalgs-tilbuddene fra Elgiganten, Power eller Bilka, kan man se 4K tv af en ok kvalitet til meget fornuftige priser. 5.000 kroner og derunder er ikke sjældne.

Vil man derimod have et 4K OLED tv med overlegen billed-kvalitet placeret i sin dagligstue, kræver det normalt en noget størrre check.

Sådan har det været indtil nu. Meget tyder nemlig på, at LG vil lægge en mindre pris-bombe under OLED tv. Det skal ske med den nye A1 serie af skærme, der koster betydeligt mindre end LG’s mere fancy OLED modeller.

Besparelserne finder man bl.a. i displayets hastighed, der ikke længere er oppe på 120 Hz. Opdaterings-hastigheden – refresh rate – kan ikke justeres, og der er ingen HDMI 2.1.

Tilbage står et OLED tv, der kan det, som 95 procent af tv-køberne ønsker. Et apparat med fornem billedkvalitet og de vigtigste features, man har brug for i det daglige.

LG fortæller ikke så meget om sine nye discount OLED tv endnu. Men de kan i hvert fald bruge de samme standere som LG’s mere kostbare og avancerede G1 modeller. (Foto: LG)

Helt uden finesser står de billige A1 serie OLED tv fra LG dog ikke. De kommer f.eks. med både Dolby Vision, Dolby Atmos lyd, Filmmaker Mode, Apple AirPlay 2 samt stemmestyring via Google Assistent og Amazon Alexa.

Indendørs styres begivenhederne af en LG Alpha 7 Gen4 processor, der kører med Googles WebOS 6,0 styresystem.

Skærmene fås i størrelserne 48, 55, 65 og 77 tommer. De har 50/60 Hz paneler, tre HDMI 2.0 porte og kan arbejde med HgiG HDR til avancerede computerspil….

Desværre fortæller LG ikke nogen detaljer om kroner og ører endnu. Derfor kan jeg ikke fortælle præcist, hvad LG mener med udtryk som ”prisbillig” eller ”alle har råd til dem.”

Et pænt stykke under 8.000 til 9.000 kroner er forhåbentlig realistisk. Vi får se….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HP laptop vejer kun ét kilo