Danskere går til politiet
I takt med, at vores liv bliver mere og mere digitaliseret, og vi i disse Corona tider er mere online end nogensinde før, stiger desværre også risikoen for cyber-kriminalitet, data-indbrud og tyveri af personlige data.
Ifølge internationale medier og sikkerheds-firmaer er hackere meget aktive for tiden:
De går f.eks. målrettet efter de databaser, som skal styre distributionen af de livsvigtige Corona vacciner.
Desuden udnytter de, at mange it-uerfarne mennesker er blevet tvunget ud på internet for at handle og holde kontakt med pårørende, venner, læger og myndigheder.
De fleste danske pc-brugere er godt klar over farerne, og stadig flere beskytter deres data bag anti-virus-programmer, kommunikation via sikre VPN-linier.
Alligevel. Har du nogensinde spekuleret, hvordan du ville reagere, hvis du opdagede, at du var blevet offer for online-svindel? Hvem ville du kontakte som det første?
En dugfrisk analyse fra det britiske konsulenthus Prolifics Testing kaster nyt liv over danskernes reaktions-mønster: Mange os kontakter straks politiet, når vi får mistanke om noget skummelt. Men i andre lande i Europa gør flere det samme.
På EU-niveau ligger danskernes tiltro til, at politiet virkelig kan og vil gøre noget ved anmeldelser om cyber-kriminalitet, på et højt niveau.
Kampagnerne fra politiet og CFCS’ – Center for Cybersikkerheds – har åbenbart hjulpet.
Det samme har sikkert rædsels-historier om vellykkede hacker-angreb mod store danske virksomheder som f.eks. Mærsk.
Desuden har rigtigt mange danskere opdaget, hvor sarte og skrøbelige deres nye kommunikations-linier virkeligt er, når f.eks. e-boks, Dankort, Nets og bankernes it-systemer bryder ned.
Prolifics Testing har gravet dybt ned i de seneste nye statistikker fra EU-Kommissionen for at finde ud af, om europæere reagerer forskelligt, når de føler sig truet af it-kriminalitet. I den forbindelse er 1.013 danskere blevet interviewet.
Overordnet set ligger danskerne blandt de fem-ti EU-lande, hvor flest vil gå til politiet, når de støder på cyber-kriminalitet.
Sverige ligger generelt højst i politi-anmeldelser, mens der er overraskende store forskelle i danskernes reaktion på forskellige typer data-svindel:
81 procent af dem fortæller, at de vil kontakte politiet med det samme, hvis deres personlige data blev stjålet online. Det giver en fjerdeplads i Europa.
To af tre danskere – 67 procent – vil også gå til politiet, hvis de blev udsat for ”cyber blackmail” og trusler. På dét punkt ligger vi fjerde-højest i EU.
Tilsvarende vil 61 procent straks anmelde det til politiet, når de fik mistanke om, at der skete mystiske ting med deres bank-konti online. Her ligger hele 18 lande foran danskerne.
28 procent går til politiet, hvis deres e-mail eller social media profiler er blevet hacket. Også en meget lav procent, der giver en skuffende 17. plads i Europa.
Men langt færre – kun 14 procent – vil søge hjælp hos politiet, når de føler sig generet af ”phishing mails”, der forsøger at lokke personlige informationer ud af dem via e-mail. På dette punkt ligger Danmark helt i bund blandt 28 EU-lande.
Omvendt vil over halvdelen af os – alarmere forhandlere eller webshops som det første, hvis de er blevet ramt af bedragerier i forbindelse med online indkøb. Det siger 56 procent.
Det giver igen lav placering i EU som helhed. Indbyggere i 16 andre lande vil enten gå til politiet eller kontakte web-butikkerne.
Endelig er der bemærkelsesværdig stor forskel på, hvordan europæere vil reagere, hvis de bliver forhindret i at få adgang til online services, fordi de er lukket ned af hacker-angreb.
69 procent af cyprioterne vil straks gå til politiet, mens kun 31 procent af danskerne vil gøre noget – og i så fald vil de gå til ejeren af internet-tjenesten – f.eks. banken eller myndigheden. Kun finnerne vil hverken gå til politi eller service-ejer. De vil i stedet alarmere Internet udbyderen….
Ingen kommentarer endnu