TikTok bliver tøjbutik i en time

Magnetbånd får comeback

(Foto: Christina Morillo / Pexels)

I rigtig gamle dage var magnetbånd stedet, som man lagde sine computerdata.

Hvem har ikke set film fra 1960’erne, hvor datamater og elektronhjerner – det hed de dengang- havde store og ret dekorative spolebånd rotererende under glas.

I 1980’erne blev spolerne afløst af kassettebånd som databærere. De var langsomme, men fungerede stabilt på hjemmecomputere som f.eks. Commodore 64 eller Sinclair Spectrum.

Derefter kom først floppydiske, derpå harddiske og i dag optiske eller chip-diske, der sidder i alle moderne laptops, tablets, mobiltelefoner og USB-sticks.

Det betyder imidlertid ikke, at magnetbånd er dødsdømt, efter at de har været anvendt siden 1952. Faktisk har IBM og Fujifilm netop præsentere tape-cartridges, der kan lagre helt utrolige 580 terabyte (TB). Ny verdensrekord.

Vi kommer nok ikke til at se de nye ”kassettebånd” til hjemme-pc’er. IBM og Fujifilm har deres store kunder i datacentre og serverfarme.

Det er også her, hvor der er brug for magnetbåndenes holdbarhed, lave priser og store lager-kapacitet.

Her ses princippet i de nye magnetbånd. (Illustration: Fujifilm)

 

Data-centre er i virkeligheden hjemsted for, hvad vi i dag kalder skyen eller cloud’en. Store computere, som kan lagre og håndtere enorme mængder data som f.eks. Amazons webshop ellere Googles populære online tjenester.

Her er lige lidt flere tekniske data på de nye bånd:

De kan presse 317 gigabits af data ind pr. kvadrat tomme – det er 6,45 cm². Båndene er kun 4,3 mikrometer tykke og 1,3 kilometer lange.

Hele båndet kan rumme 580 TB data. Et stort fremskridt i forhold til den tidligere rekord, som IBM og Sony havde med tapes på 201 GB pr. tomme².

Forklaringen i den store data-tæthed ligger i et nyt magnet-materiale, som Fujifilm i Japan har udviklet.

De fleste databånd på markedet i dag benytter et lag af magnetiske partikler af barium ferrite (BAFe). Det nye materiale bruger partikler af strontium ferrrie (SrFe), der fylder 60 procent mindre.

IBM’s rolle i samarbejdet har været at udvikle nye typer læse/skrive hoveder og forbedre cartridges, så de kan håndtere den nye type databånd….

Billeder af IBM computere med spolebånd kender vi fra utallige gamle film. (Foto: Wikimedia)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok bliver tøjbutik i en time