OnePlus bliver Cyberpunk


(Foto: OnePlus)
Du er en meget uheldig mand (m/k), hvis du både er vild med OnePlus telefoner og glæder dig voldsomt til det efterhånden stærkt forsinkede ”Cyberpunk 2077” video-spil.
Uheldig, fordi OnePlus udsender et begrænset antal OnePlus 8T Cyberpunk 2077 special-modeller, og de sælges udelukkende på det kinesiske marked.
Med hensyn til elektronikken er der tale om en ganske almindelig og ret anonymt udseende OnePlus 8T telefon, som man kan købe i mange danske butikker til priser fra 4.700 kroner,.
Men mobilen kommer i en ekstra cool indpakning og har hele science-fiction dele af det nye computerspil præ-installeret.
Det gælder hele vejen frem til den unikke brugerflade på skærmen. Og når man tænder sin eksklusive 2077 OnePlus 8T, sker det med en flot cyberpunk opstarts-sekvens.

(Foto: OnePlus)
Ærvvv – vil mange nu sige.
OnePlus har også indbygget et ordentligt bjerg af et kamera-modul på ryggen:
Tilsyneladende har det ingen anden funktion end at blære sig, for kameraerne er de samme som på standard 8T’eren. Men ok – imponator effekten er der.
Når vi nu er ved det opsigtsvækkende, er det lidt underligt, at OnePlus ikke har lakeret special-telefonen i den knaldgule kulør, som er ”Cyberpunk 2077” spillets kendemærke.
I stedet fremtræder telefonen i sort i to forskellige mønstre. Bulen på ryggen minder mest om mørkt granit i overfladen. Her er også anbragt en stregkode og tallet 2077 trykt. Det er meget cyberpunk agtigt.

(Foto: OnePlus)
Med i kassen følger en ladeblok i samme sorte farve som telefonen og et ekstra Cyberpunk beskyttelses-cover.
Det er udskåret, som kamera-bumpet og videospillets logo nederst på ryggen står klart frem.
OnePlus 8T Cyberpunk 2077 Edition kan bestilles på OnePlus’ kinesiske hjemmeside – www.oneplus.com/cn . Her sælges telefonen for 3.999 yuan. Det er cirka det samme i danske kroner.
Det polske softwarehus CD Projekt Red, der står bag rolle-spillet ”Cyberpunk 2077”, har i øvrigt travlt med at lave flere ”co-branding” aftaler i stil med OnePlus’.
”Cyberpunk 2077” kommer således både som spilkonsol, computermus, musemåtte, headsæt og selv som hurtigt grafikkort til pc’en….

(Foto: OnePlus)

Der følger en masse merchandisemed i kassen, når man får sin Cyberpunk 2077 udgave af OnePlus 8T. (Foto: OnePlus)

(Foto: OnePlus)
Ingen kommentarer endnu