Mobil som en moppedreng

Hvem er størst i browsere?

 

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Vi bruger dem dagligt til at surfe på nettet, men de færreste tænker nok på, hvor store browser programmerne er i forhold til hinanden.

For efterhånden mange år siden var Microsoft alt-dominerende med sin Internet Explorer. Så kom Google på banen med sin Chrome og vendte billedet totalt.

I dag er Chrome den klare nummer ét med 69,25 procent markedsandel. Det betyder, at to af tre brugere på pc’er, Macs, tablets og mobiltelefoner surfer med Googles app.

Her i oktober kunne det dog se ud, som om Chrome har tabt pusten. For første gang i mange måneder taber Google browseren terræn, mens Microsofts relativt nye Edge vinder frem.

Ifølge analyse firmaet NetMarketShare er Edge steget fra 8,84 procent markedsandel i september til 10,22 procent. Det er også en fordobling af markedsandelen fra for et år siden.

Forklaringen kan være, at Microsoft for nylig skiftede program-kernen i sin Edge, så den nu er den samme som i Chrome.

Hvilken browser bruger du, når du surfer på nettet? Eller har du måske som jeg installeret flere browsere på din pc? (Foto: Cottonbro / Pexels)

Det betyder dels, at Edge ejere kan bruge de populære ”extensions” fra Chrome. Dels, at Google nu har fået direkte konkurrence på basis af samme teknologi.

Det kan sammenlignes lidt med situationen i bilkoncernen VW. De grundlæggende platforme under VW, Audi, SEAT og Skoda er de samme, men bilerne sælges som meger forskellige.

Analyse firmaet NetMarketShare holder løbende øje med, hvilke browsere der bliver anvendt på internet. De seneste statistikker for oktober 2020 viser følgende rangliste over de mest populære surfer-apps:

  1. Google Chrome – 69,25 procent
  2. Microsoft Edge – 10,22 procent
  3. Mozilla Firefox – 7,22 procent
  4. Microsoft Internet Explorer – 5,57 procent
  5. Apple Safari – 3,40 procent

På det seneste er Google igen kommet i myndighedernes søgelys på grund af sin dominans på nettet.

Den gælder nemlig ikke kun online reklamer, hvor Google i praksis kun har én større konkurrent – nemlig Facebook. Men i høj grad også browserne.

Google udnytter nemlig sin ekstremt populære søgemaskine til at tilskynde brugerne til at bruge Chrome. Desuden kommer alle Android telefoner og tablets med Chrome præ-installeret….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobil som en moppedreng