Danskere er online hypokondere

Godt legetøj til de små

(Foto: Ellodee)

Hvis I er bekymret for, at familiens små bruger for meget tid foran skærmen, kan Ellodee måske være en god idé at investere i.

Ellodee er en ny type trådløs højttaler med indbygget medie-afspiller og streaming. Faktisk fungerer nyheden som en tablet – bare uden en skærm på.

Well – et display har Ellodee Sound Companion faktisk. Det ligner et cirkelrundt vindue og bruges til at vise information om afspillede musiknumre, billede af kunstner eller album osv.

Ellodee er beregnet til at give børn en nem adgang til podcasts, lydbøger, undervisning og musik, uden at de bliver forstyrret af en flimrende skærm.

Skærmen er den lille runde ting i midten af seks kontrol knapper. (Foto: Ellodee)

Fra begyndelsen tilbyder Ellodee adgang til over 60 millioner titler, der kan downloades direkte til højttaleren. Her kan de så afspilles både online og offline.

Ellodee er designet af Fred Bould, der også var manden bag udseendet af GoPro action kameraet og Googles Nest termostat.

Resultatet er en meget robust højttaler – familiens små er jo ofte hårdhændede med deres ting.

Samtidig er betjeningen gjort legende let. Der er seks touch knapper i glade farver, en stor rund omskifter mellem funktionerne og den sjove runde skærm.

(Foto: Ellodee)

Ellodee har ingen stor skærm som på en smartphone eller tablet. Ingen mikrofoner og ingen uigennemskuelige apps og algoritmer, der kan lokke de små til at gøre ting online.

Målgruppen for Ellodee er børn helt ned til et år gamle, men mon ikke en del voksne vil kunne se en fordel i at have sådan en gadget stående til sig selv. Især, hvis de lytter meget til podcasts, lydbøger eller f.eks. træner i andre sprog.

Fabrikanten bag Ellodee Sound Companion har haft stor succes med at sende sin smarte opfindelse til finansiering via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter.

Her har Ellodee hentet næsten tre gange så mange penge som ønsket. Alligevel kan interesserede fortsat forudbestille et eksemplar til særpris, hvis de skynder sig.

Prisen er så 199 dollars eller ca. 1.270 kroner. Største ulempe er dog, at Ellodee først bliver leveret om et år i december 2021….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskere er online hypokondere