OnePlus 8T - tilbage til rødderne

Her kan I bruge 5G i verden

(Foto: ADMC / Pixabay)

Lige nu spekulerer de fleste danske smartphone brugere mest på, hvor i eget land man kan bruge de nye 5G mobilnet – og hvor man kan købe en passende telefon til en fornuftig pris.

Telefonerne er heldigvis ved at være der i et godt udvalg. I går lancerede Apple f.eks. fire iPhones med 5G. I dag kom OnePlus med sin nye 8T model. Og for nylig har Samsung, Nokia og Motorola præsenteret i 5G smartphones, der er til at betale.

For tiden tænker de færreste nok på, hvor de kan anvende deres nye superhurtige mobil i udlandet. Så længe der er så mange rejse-restriktioner som nu, er det stort set kun forretningsfolk, som tager til andre dele af verden.

I Danmark er det lige nu kun TDC med datterselskaber som YouSee, Telmore og TDC Erhverv, der kan levere 5G i praksis.

Målet er, at 80 procent af danskerne skal have adgang til 5G inden årets udgang – og de bor primært i landets større byer.

(Infografik: Statista.com)

 

Telia og Telenor står klar med 5G lige om lidt, mens den fjerde store udbyder – 3 – formentlig vil åbne sidst på året.

Dermed kommer Danmark på niveau med rigtigt mange andre lande i verden, som er i gang med at installere 5G.

På verdensbasis har kun 38 lande 5G netværk rullet (relativt) bredt ud. I nærheden af Danmark er det bl.a. Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien.

Det går dog meget stærkt – og ikke kun med data-overførslen i 5G.

Ifølge den internationale branche-organisation GSA vil 5G have nå en milliard brugere om 3,5 år – altså i foråret 2024,

Med sine fire nye iPhone 12 modeller skal Apple nok medvirke til, at 5G mobiler bliver meget udbredte i den kommende tid. (Foto: Apple)

Til sammenligning tog det fire år at sprede vores nuværende 4G netværk til et tilsvarende antal brugere og 12 år for forgængeren 3G.

Verdenskortet fra analysefirmaet Statista viser, at Europa, Nordamerika og Fjernøsten med Kina, Sydkorea, Taiwan og Japan fører an i 5G udbredelsen.

Sydkorea var det første land, der åbnede for 5G i større målestok.

Sydkoreanerne ventes at holde fører-positionen i 5G udbredelse i flere år fremover. Godt hjulpet på vej af landets to store smartphone fabrikanter Samsung og LG. I 2025 ventes 60 procent af alle nye mobil-abonnementer i Sydkorea at være 5G.

Koreanerne har dog ikke markedets hurtigste 5G. Den trone sidder Saudi Arabien på lige nu.

Saudierne kan opnå data-hastigheder på over 400 Mbps i sekundet mod koreanernes godt 300. Til sammenligning har briterne 140 Mbps, tyskerne 100 og amerikanere kun 50 Mbps….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 8T - tilbage til rødderne