Disney spiller musik hos Apple¨

Med ”jetmotor” i øret

(Foto: Devialet)

For fem år siden vakte det franske højttaler-mærke Devialet stor opsigt med sine jetmotor-lignende Phantom højttalere, der kunne spille vildt højt og tåle op til 1.500 watt, Faktisk lyder de også godt.

Devialet har siden lanceret flere varianter af sine strømlinede højttaler og lader nu turen komme til en jetmotor, man kan have siddende inde i øret.

De nye Devialet Gemini er mærkets første trådløse øretelefoner, som franskmændene markedsfører med vanlige store ord: Gemini leverer en ”enestående on-the-go lytte-oplevelse.”

Jeg har ikke hørt Devialets nye øretelefoner, men byder de på samme dynamik og lydkvalitet, er der noget at glæde sig til.

Helt forventeligt ligger prisen derfor også oppe i den højere ende af markedet. Internationalt skal Devialet Gemini koster 2.390 kroner og kan forudbestilles fra i dag,

(Foto: Devialet)

Som næsten alle andre øretelefoner i luksusklassen kommer Gemini med aktiv støjreduktion (ANC). Devialet nøjes med, at filtreringen af lyde udefra kan indstilles i to trin.

Devialet har indbygget tre audio-relaterede patenter i Gemini, som skal give øretelefonerne et forspring frem for de mange konkurrenter på markedet:

”Pressure Balanced Architecture” er en række “dekompressions-kamre” i miniformat, som sikrer den ideelle lufttryk indeni øregangen. Hvert kammer er foret med et mesh-net, der forhindrer ekstern støj i at trænge ind i forstyrre musik-oplevelsen.

En ”Internal Delay Compensation” algoritme kan kompensere for forsinkelser af lyden, der kan opstå, når øretelefonernes aktive støjreduktion (ANC) er tilsluttet. Algoritmen tager også hensyn til, om bæreren bevæger sig f.eks. udendørs eller sidder i ro og stilhed i sin stue.

Sådan ser Devialets Phantom højttalere ud. Mere som en motor end som en højttaler boks. (Foto: Devialet)

Endelig tilbyder Devialet, at Gemini kan skanne øregangene i det hoved, hvor de skal sidde. Målingen tager fem sekunder og foregår ved hjælp af den medfølgende app til mobilen.

Samme app giver også mulighed for at designe ens eget lydbillede ved hjælp af en integreret digital equalizer med seks kanaler.

De franske øretelefoner er IPX4-godkendte, hvilket betyder, at de kan tåle sved og støv fra et fitness studie og en mindre regnbyge.

De er udstyret med Bluetooth 5.1 med aptX lydforbedringer. De har mikrofoner til håndfri telefon opkald og kan styres via stemme-kommandoer fra Google Assistant og Apple Siri.

Devialet Gemini fås i matsort eller lilla. Øretelefonerne kører i seks timer på en batteri-opladning med støjreduktionen tændt og otte med ANC koblet fra….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disney spiller musik hos Apple¨