94 pct. af os har hurtigt bredbånd

Garmin vil motion og musik

(Foto: Garmin)

Nu, hvor Apple, Samsung og Huawei har præsenteretr deres smartphone nyheder, er det på tide, at Garmin også får afleveret noget nyt til håndleddet.

Det er de nye Venu Sq og Venu Sq Music Edition ure. De henvender sig til de mange, som vil have nogle smartwatch funktioner ved siden af avancerede features til fitness og sundheds-målinger.

Urene rummer således 20 sports-apps til f.eks, cykling, løb, pilates, yoga, styrke-træning, golf eller svømning i pool. Er der brug for mere rådgivning, kan man koble sig Garmins gratis Coach træningsplaner.

I udseende og specifikationer minder de to Garmin nyheder meget om hinanden. Det vil sige, at de begge har både GPS og hjerte-rytme funktioner.

(Foto: Garmin)

Målingerne omfatter også blodets iltning (”Pulse Ox”) og søvn-overvågning. Urene registrerer således lette, dybe og REM-stadier af søvnen inklusive antallet af vejrtrækninger på minut.

Den store forskel på de to ure er, at Music modellen gør det muligt at streame sin favorit musik ned på uret uden at have en smartphone imellem.

Det er f.eks. praktisk, når man vil tage sit aften-løbetur uden forstyrrende telefon samtaler eller bruger flere timer i sit fitness center.

Venu Sq Music Edition arbejder sammen med en række forskellige online musik-tjenester som f.eks. Spotify, Amazon og Deezer.

(Foto: Garmin)

Den ”almindelige” Venu Sq version kan vise notifikationer fra ens smartphone som f.eks. sms beskeder, kalender påmindelser, social media opdateringer, email ankomster, telefon opkald osv.

Tilsyneladende fungerer Garmin nyheden bedst med Android telefoner. Så kan brugerne nemlig svare på sms beskeder direkte fra sit Venu Sq ur.

Begge ure kommer med urkasser i rustfrit stål og roterende krone i aluminium. OLED-skærmen på 1,3 tommer gemmer sig bag beskyttende Gorilla Glass fra Corning.

Urene disker op med en stribe features til ”tracking” og sikkerhed. De fungerer så sammen med den indbyggede GPS chip:

De kan f.eks. være en alarm, der går i gang, hvis urets bærer kommer galt afsted på vandreturen, under løb eller cykling.

(Foto: Garmin)

Med GPS’en kooordinater kan uret ringe op til bestemte telefon-numre med besked om, hvor uheldet er sket helt præcist geografisk.

De to Venu Sq ure kommer også med Garmin Pay, der giver mulighed for trådløs betaling. Endelig kan man selvfølgelig vælge mellem forskellige urskiver, apps og widges. Man kan sågar lægge sine egne fotos  ind som skærmbillede.

Garmin Venu Sq fås i farverne orkidé / metallisk orkidé, hvid / lysguld og skyggegrå / skifer.

Musik-udgaven kan købes i kulørerne lyst sand / rosaguld, marineblå / lysguld, mos-grøn / skifer og sort / skifer.

De danske priser ligger på henholdsis 1.699 og 2.099 kroner. Music varianten er den dyreste….

(Foto: Garmin)

 

(Foto: Garmin)

(Foto: Garmin)

(Foto: Garmin)

(Foto: Garmin)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

94 pct. af os har hurtigt bredbånd