Apple ur uden strømklods

Hvem er de store plastik syndere?

(Foto: Tanvi Sharma / Unsplash)

Hvert år i sommer-perioden plejer der at komme masser af billeder af strande og flodbredder, der er fyldt med plastik-affald. Vandflasker, sandwich emballage, bæreposer, éngangs bestik osv.

I år har vi ikke set så mange historier om plastik forureningen. Ikke fordi den er forsvundet. Næppe. Men fordi mediernes søgelys har været rettet næsten udelukkende mod Corona pandemien.

En ny opsigts-vækkende rapport forsøger nu at vende rampelyset mod forureningen af vores verdenshave igen.

Rapporten ”Talking Trash: The Corporate Playbook of False Solutions” udpeger nemlig de virksomheder, som fremstiller mest plastik – og dermed også plastik affald – i verden.

Vi kender alle navnene. Vi køber nemlig dagligt deres produkter: Coca-Cola, Pepsi, Nestlé, Mars, Danone, Unilever. For blot at nævne nogle af de værste syndere.

(Infografik: Statista.com)

 

Rapporten kommer fra miljø-organisationen Changing Markets Foundation. Den er oprindelig svensk og stiftet af bl.a. Joakim Bergman, der tidligere har været chef for Greenpeace i Sverige.

Han og hans medarbejdere hævder direkte, at de pågældende firmaer direkte bekæmper landes indførelse af lovgivning mod plastik-affald:

Når de multi-nationale kæmper kommer med frivillige løfter om at begrænse deres brug af plastik, er det tomme løfter og falske påstande, der skal berolige og vildlede politikere og forbrugere – hævder Changing Markets Foundation.

Fem af verdens otte største plastik-brugere er amerikanske. Muligvis er der flere, som burde være med på den kedelige hitliste.

Miljø-forkæmperne har dog måttet nøjes med at sammenligne de virksomheder, der offentliggør den mængde plastik, de fremstiller og bruger.

Coca-Cola er en klar nummer ét med 2,9 millioner tons plastik om året, som bruges til emballage af de populære læskedrikke. Ikke uventet kommer Coca-Colas værste konkurrent – Pepsi – ind på andenpladsen.

Ifølge rapporten fra Changing Markets Foundation har Europas plastik-industri prøvet at forsinke og svække EU’s plastik strategi og nye direktiver til at begrænse brugen af kunststoffet.

Desuden udnytter industrien den højere grad af plastik genbrug som et argument for at producere endnu mere nyt plastik.

I Kina skal lokale plastik fabrikanter have ignoreret central-regeringens ønsker om at nedsætte udbredelsen.

I Japan holdes forbrugerne uvidende om, hvordan deres plastik affald bliver eksporteret til andre lande, så det ikke fylder op på Japans egne lossepladser.

Miljø-organisationen fortæller, at store mængder plastik affald ender i Afrika og Sydamerika, der har masser af plads – og gerne vil tjene penge på, hvad andre landes befolkning helst ikke vil se….

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple ur uden strømklods