Danske universiteter blød mellemvare

Smart ur til seniorer

(Foto: TCL)

Smartphones og andre trendy gadges er som regel designet til teenagere eller folk i tyverne. Det er dem, der er vildest efter at få de sidste nye elektroniske legetøj.

Kun nogle få fabrikanter har husket, at der findes en hurtigere voksende del af befolkningen end youngsters – nemlig samfundets seniorer.

De har de grundlæggende samme behov for elektronisk kommunikation som de unge. Det behøver bare ikke gøres med samme stærke farver og hurtige gimmicks.

Desuden skal gadges til seniorer tage hensyn til de ting, der kommer med alderen. Dårligere syn og måske ikke helt samme fin-motorik som mennesker på 15 eller 25.

Det har et par enkelte mobilfabrikanter opdaget og sælger med succes senior telefoner med rigtige fysiske taster og skærme, der viser tal, bogstaver og symboler i større format.

Kinesiske TCL vil nu også have ældre mennesker til at gå med smartwatches og få fuld glæde af de praktiske features, de indeholder.

(Foto: TCL)

Det nye MoveTime Family Watch fra TCL er designet til seniorer, selvom det ved første blik ligner mange andre smarte ure med Googles Wear OS styresystem ombord.

TCL nyheden kan (selvfølgelig) foretage håndfri telefon opkald, og man kan tale begge veje som i en mobil.

Uret styres via touch skærmen eller to fysiske knapper på siden. Desuden kan senioren bruge sin egen stemme via den indbyggede Google Assistant.

Denne assistent kan f.eks. hjælpe sin bruger til at se og høre vejrudsigten, nyhederne, bestille taxa, tænde for tv og alarm, dreje op og ned for varmen osv.

MoveTime uret slår også alarm, hvis bæreren falder om. Det minder brugeren om at tage sin medicin, overholde aftaler eller få daglig motion.

Som andre moderne smartwatches kan TCL nyheden holde øje med bærerens puls, krops-temperatur og hjerterytme. Bliver den uregelmæssig, kan uret via en mobiltelefon advare pårørende, læge, hjemmehjælper osv.

TCL har også net lanceret NXTPAPER. Det er et supertyndt display, der er særlig øjenvenligt, fordi de reducerer flimren, lysstyrke og det blå lys. TCL kalder sin nyhed for en ”kombination af skærm og papir”. (Foto: TCL)

Senioren behøver heller ikke at passe på sit MoveTime, som om de var et klassisk guldur. Det nye smartwatch er IP67 godkendt, så det kan tåle både vand, støv og snavs.

Rent teknisk er det nye senior ur bygget op omkring en Snapdragon Wear 2500 processor med 512 GB RAM og 4 GB lager.

Skærmen er af AMOLED og måler 1,41 tommer. Der er GPS, mikrofon, højttaler og et batteri på 600 mAh. Det skal kunne lades op fra 0 til 100 procent på under to timer.

Hvis navnet TCL måske ikke siger så mange danskere noget, skyldes det, at den store kinesiske fabrikant ofte gemmer sig bag andre navne.

TCL markedsfører f.eks. mobiltelefoner under det oprindeligt franske Alcatel mærke. Indtil for nylig solgte TCL også Blackberry mobiler.

TCL – Television Communication Limited – er børsnoteret i Kina og verdens næst-største tv-fabrikant. Desuden står TCL’s navnetræk på alt fra smartphones, øretelefoner og tablets  til køleskabe, vaskemaskiner og air condition systemer.

MoveTime Family Watch til seniorer kommer til salg i Europa i løbet af efteråret. Prisen bliver 229 euro eller ca. 1.700 kroner….

 

https://www.tcl.com/dk/da.html

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danske universiteter blød mellemvare