Flyv verden rundt med Microsoft

Denne tablet tåler små børn

(Foto: :Alcatel)

Forårets Corona krise sørgede for, at mange voksne og teenagere gik ud og købte nye laptops, større skærme og bedre internet linier.

Når vi nu var tvunget til at blive hjemme fra arbejde og ikke måtte blande os så meget med fremmede mennesker, skulle man i det mindste kunne kigge på noget ordentligt grej i stuen.

Tusinder af forældre har vel også haft behov for at finde noget nyt og spændende til familiens mindre børn, når deres børnehaver, skoler og frittere var lukket.

I den forbindelse har mange nok opdaget, at tablets som f.eks. iPad er fine til at underholde børnene, men de kan altså ikke tåle at blive behandlet hårdhåndet eller falde på gulvet.

Franske Alcatel Mobile, der i dag er en del af den kinesiske TCL koncern, har et meget opsigtsvækkende forslag.

Firmaets nye TKEE MID er ikke kun knaldgul. Den er også pakket godt ind i plastik og skum, så den sagtens kan fungere som legetøj for mindre børn.

OK – man skal ikke smide den ud ad vinduet fra et højhus eller drukne den i badekarret. Ellers kan tabletten fungere som fin legekammerat, man kan bumpe ind, gøre snavset eller tabe fra bordet. Den slags gør børn jo.

Alcatel TKEE MID har en otte tommers skærm, hvor de øjen-skadelige blå stråler er filtreret helt fra. (Foto: Alcatel)

Alcatels TKEE MID tablet kommer med en otte tommers LCD-skærm i HD kvalitet. Den kan bruges med fedtfingre, og så er den gjort ekstra sikker for børn (og voksne).

Ifølge Alcatel filtrerer elektronikken automatisk den skadelige blå farve ud af skærmbillederne. Den kan stresse øjnene og f.eks. være skyld i manglende søvn,

Det anerkendte tyske test-firma  TÜV Rheinland har efterprøvct TCL’s påstand og efterfølgende certificeret TKEE MID for at have en særlig øjen-venlig skærm.

Mange flere tekniske detaljer har Alcatel ikke afsløret endnu, men vi kan være sikker på, at tabletten kommer fyldt op til randen med spil og programmer til børn.

Alcatels moderselskab TCL har et samarbejde med Kidomi, der er en abonnements-baseret tjeneste med både film, tv-kanaler, spil, e-bøger og lær-selv apps. Mon ikke den ligger på TKEE MID?

Dertil kommer, at tabletten naturligvis tilbyder en høj grad af forældre kontrol. Det gælder også TKEE MID’s mulighed for at gå online, hvor der er mange giftige ting at opdage for børn.

Alcatel TKEE MID kommer på markedet i Europa fra tredje kvartal. Med 149 euro er prisen let fordøjelig. Det svarer til ca. 1.100 danske kroner….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flyv verden rundt med Microsoft