Børst tænder klogere

Sådan fungerer App Store modellen

(Foto: Vlad Gorshkow / Unsplash)

 

Det kan godt være, at populære computerspil som ”Fortnite” har et blodigt indhold.

Det er dog intet sammenlignet med den drabelig krig, som nu er indledt mellem Apple på den ene side og en række kendte softwarehuse på den anden.

I nålens øje står Epic Games, der ikke længere vil finde sig i Apples grove indtjening på software, som iPhone, iPad og Mac-brugere er nødt til at købe via App Store.

Epic Games står bag ”Fortnite” spillet, som over 300 millioner mennesker verden over har stor fornøjelse af.

Andre app sværvægtere som Spotify eller Facebook støtter Epics krig, der godt kan ende med at blive meget principiel.

Sådan fordeler Apple ogb Google indtægterne fra app-salget mellem sig selv og software udviklerne. (Infografik: Statista.com)

Den drejer sig nemlig grundlæggende om, hvor langt dominerende spillere på internet – lad os bare kalde dem de facto monopoler – kan gå i deres krav til uafhængige softwarehuse. Monopolisterne er Apple og Google.

Apple har først smidt ”Fortnite” ud af App Store, der er verdens største software butik. Dernæst jar Apple truet med at udelukke Epic Games fra alle udviklings-værktøjer til iOS og Mac.

Hvis Apple gør det, betyder det i praksis, at Epic ikke længere kan tilpasse sine spil til de nyeste opgraderinger af Apples styresystemer.

”Fortnite” fans vil fortsat kunne købe apps direkte fra Epic Games – endda med 20 procent rabat i forhold til App Store prisen. Men det er ikke sikkert, at spillene kan køre ordentligt på fremtidige Apple telefoner og computere.

Google holder lidt lavere profil og lader Apple få tæskene i alverdens medier. Google har dog også fjernet ”Fortnite” fra hylderne i sin Play butik.

Apple har senere trukket lidt i land med et statement, der bl.a. siger, at ”vi meget gerne vil beholde Epic som en del af vores Developer Program og deres spil i vores App Store.”

Millioner af Apple brugere risikerer at blive blokeret fra at kunne bruge det populære ”Fortnite” spil fremover. (Foto: Cardmapr / Unsplash)

I en artikel i det amerikanske fagmedie ”The Verge” siger Apple, at ”de problemer, som Epic har skabt for sig selv, let kan repareres.”

Samtidig understreger Apple, at man ikke vil fravige sin politik med at tage 30 procent i kommission for salg af apps.

Men hvad er det egentlig for en forretnings-model, som Apple håndhæver i sin App Store – og som Google langt hen ad vejen har kopieret i sin Play online butik med apps til Android?

Infografikken fra analyse-bureauet Statista giver et godt billede af, hvordan App scorer milliarder på både direkte salg af nye apps, opgraderinger, in-app reklamer og ting, som folk kan købe via deres app.

Både de amerikanske monopol-myndigheder og EU har indledt undersøgelser mod Apple, der beskyldes for at misbruge sin alt-dominerende position i salg af apps til f.eks. iPhone.

Epic Games har lagt sag an mod Apple i USA, mens Spotify har indsendt en officiel klage til EU Kommissionen. Den skal konkurrence-vogterne omkring danske Margrethe Vestager nu tage stillng til….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børst tænder klogere