Smart Razr kommer i ny udgave

Send Messenger på ferie

(Foto: Facebook)

Tilbage i april gav Facebook sine brugere af Messenger mulighed for at forbinde sig med hinanden via Rooms funktionen.

Op til 50 mennesker kunne på samme tid deltage i en video konference via Facebook eller Messenger app’en.

På den måde kunne de holde virtuel kontakt og mødes via internet, mens Corona pandemien rasede uden for husdøren.

Selve ideen var cool, men billederne ret kedelige, medmindre deltagerne skar grimasser eller klædte sig i sjove kostumer.

Det råder Facebook nu mod på via en smart 360 graders rejse-funktion, som man kan krydre sine Messenger billeder med.

(Foto: Facebook)

I fredags lancerede Facebook et nyt sæt baggrunds-billeder til Messenger Rooms. De får personen til at ligne en tv-korrespondent, der sidder lige foran et smukt landskab eller en spændende turist attraktion.

Det helt specielle ved de nye Room baggrunde er, at de bevæger sig sammen med personen foran dem. Det får scenariet til at se rigtig livagtigt ud. Som om man var der og ikke sad hjemme i stuen.

Den første ”levende” baggrund er fra det berømte Louvre museum i Paris. Hver uge i den kommende måned dukker nye scener op, lover Facebook.

Fredag den 21. august bliver det den smukke græske ø Santorini, mens Messenger flytter til Taj Mahal i Indien ugen efter.

Den 4. september kan I ”transpondere” jer selv til Venedig, og til allersidst ender den virtuelle rejse på Ha Long Bay i Vietnam.

Den skægge og levende rejse-baggrund er kun én af mange features i Messenger Rooms. Man kan f.eks. også bruge Augmented Reality filtre, spille spil eller dele skærme med de andre deltagere i video-mødet….

Op til 50 mennesker kan holde video-møde via Messenger Rooms. (Foto: Facebook)

Messenger har også en smart “live” feature. (Foto: Facebook)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart Razr kommer i ny udgave