Fossil går efter solen

Når smarte gadges hjælper i hverdagen

(Foto: Studio Fantasio)

Vi har set mange beskrivelser, tegninger og videoer på, hvad ”tingenes internet” – på engelsk IoT”  kan bringe af lyksaligheder til os.

Vi kan da også købe første generation af de digitale enheder, som kan styre vores hjem:

Det er f.eks. Philips’ intelligente Hue elpærer, som man kan fjernstyre i lysstyrke og farve fra sin mobiltelefon,.

Eller det er Googles Nest systemer, der lærer sine brugere at kende og derfor kan tænde for lys og varme i rette tid, før ejerne kommer hjem fra arbejde.

Familia spejlet kan på et øjeblik forvandle sig til en interaktiv skærm, som f.eks. kan bruges til video samtaler med familie, venner og hjælpere. (Foto: Studio Fantasio)

Vi mangler dog at se praktiske eksempler på, hvor ”tingenes internet” virkelig kan hjælpe mennesker i deres dagligdag. Hvor de hopper fra ”nice to have” til ”need to have.”

Studio Fantasio har fat i det rigtige med sine nye Familia Human Connection gadges. De er designet til f.eks. at hjælpe ældre medborgere, svagtseende, demente eller folk, der på anden vis føler sig ensomme og isoleret i deres boliger.

Hver enkelt Familia enhed kan nemt integreres i deres brugeres hverdag via hjemmets Wi-Fi netværk og herfra videre ud på internet. De første tre gadges er Familia Clock, Familia Lamp og Familia Mirror.

Familia Clock kan selvfølgelig vise klokken i store og tydelige tal eller læse tiden op med en klar røst.

Familia Clock kan vise tiden på flere forskellige måder eller læse klokkeslettet op. (Foto: Studio Fantasio)

Uret har imidlertid også et medicin depot indbygget, som man kan give sin bruger det præcise antal piller på det rigtige tidspunkt på døgnet. Uret melder selv med en alarm, hvornår det et tiden.

I urets skuffe kommer den opmålte mængde medicin, som en hjemmehjælper eller et familie-medlem har indstillet ved hjælp af en app på mobiltelefonen. Uret giver samtidig hjælperen besked, om medicinen er taget eller ej.

Familia Lamp fungerer både som pæn bordlampe og som belyst forstørrelsesglas. En god idé for svagtseende, der gerne vil se dagens avis eller læse bøger og ugeblade.

Endelig er der Familia Mirror, der både er et spejl og en interaktiv skærm. Den bruger man f.eks. til at kommunikere via video-chat med familie, venner, kolleger eller hjælpere.

Familia Clock kan automatisk uddele den daglige medicin i de rette doser til sin bruger. Uret alarmerer selv, når det er tiden at tage sine piller. (Foto: Studio Fantasio)

Familia konceptet er skabt af de to unge designere Sarah Willemart fra Belgien og Matthieu Muller fra Frankrig, der mødte hinanden, mens de begge studerede på Royal College of Art i London.

Deres fælles Studio Fantasio forsøger via leg, humor og underholdning af løse en masse af dagligdagens problemer. Ideerne henvender sig til alt fra børn til pensionister.

Studio Fantasio har vundet flere priser, og de to designere forhandler i øjeblikket med flere store firmaer, der er interesserede i at sætte Familia i storproduktion.

Desværre er det for tidligt at tale om priser og leverings-tidspunkt. Forhåbentligt bliver det snart,  for jeg kunne godt forestille mig, at en masse mennesker kunne have brug for de smarte gages frsa Studio Fantasio….

Her er de tre første Familia medlemmer. Fra venstre Mirror, Lamp og Clock. (Foto: Studio Fantasio)

Familia Miirror i aktion. (Foto: Studio Fantasio)

Familia bordlampen kan også fungere som belyst forstørrelsesglas. (Foto: Studio Fantasio)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fossil går efter solen