Nu vil Zoom også sælge skærme

Messengers video chat meget bedre

Alle har travlt med at forbedre deres sociale media apps, så de bliver bedre til at håndtere video-møder – årets store åbenbaring i menneskers måde at kommunikere med hinanden på.

Det gælder naturligvis også Facebook, der som noget nyt har introduceret skærm-deling til video-chat via Messenger på iPhones og Android telefoner. Hidtil har man kun kunnet gøre det på pc’er eller Macs.

Hvad man bruger det til? Prøv det og se straks de praktiske muligheder:

(Foto: Facebook)

Mens man taler sammen via video på Messenger, kan man f.eks. kigge gennem sine foto-albums på mobilen, mens andre kan se med. Man kan også shoppe online sammen eller dele oplevelser på en ny måde i sociale medier.

Facebook brugere kan også dele deres skærme med op til 16 mennesker, der deltager i et Messenger Rooms møde på webben eller en pc. Inden længe vil det være 50 personer.

Facebook lover samtidig, at man fremover vil få bedre kontrol med, hvem der kan dele skærme i Messenger Rooms. Det er også nødvendigt, hvis man vil undgå at opleve det nye begreb ”zoom bombing,”

(Foto: Facebook)

Det er et fænomen, der er opstået i forbindelse med Zoom app’ens utrolige succes under Corona pandemien. På grund af huller i Zooms sikkerhed, kunne uvedkommende trænge ind i videomøder og genere afviklingen eller følge med uset.

Den nye skærm-delings funktion er også tilgængelig i Facebooks Workplace Rooms, der er en Messenger til internt brug i virksomheder eller organisationer….

(Indledningsfoto til artiklen: Facebook)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu vil Zoom også sælge skærme