Elcykler stormer frem

Danske EPOS vil erobre verden

Danmark er en af verdens førende i høre-apparater. Hele tre af markedets største fabrikanter af hjælpemidler til hørehæmmede ligger i vores lille land.

Et af dem har begiver sig ud i nye eventyr ved at satse på det hurtigt voksende marked for gaming og e-sport. Det er William Demant koncernen med 14.000 ansatte, hvis EPOS datterselskab nu ruller en global kampagne ud for at blive et kendt navn blandt etablerede mærker som f.eks. Razer, Alienware, Asus ROG, HP Omen eller Acer.

Lige nu satser EPOS på ”traditionelt” designede hovedtelefoner og headsæt, fordi de er de mest udbredte blandt seriøse computer-spillere og e-sportsfolk. De mener ikke, at de små trådløs øretelefoner giver tilstrækkelig god lydkvalitet til krævende spilprogrammer.

(Foto: Epos)

EPOS bygger på erfaringerne fra 115 års produktion af høre-apparater hos Demant. Her er lyd- og produkt-kvalitet enormt vigtige, fordi brugerne er afhængige af deres hørehjælp.

EPOS har også rødder i den tyske Sennheiser koncern, som er en berømthed inden for professionel lyd med hovedtelefoner, mikrofoner og trådløse øretelefoner.

Indtil 2018 kørte Demant og Sennheiser i fællesskab selskabet Sennheiser Communications. Da det blev opløst, dannedes EPOS. Her samledes ekspertisen for gaming samt lydsystemer til virksomheder og trafiksignaler.

Den mest synlige del af EPOS bliver dog uden tvivl gearet til computer-spillerne. Det første produkt skal komme på markedet til oktober. Lanceringen er gået i gang, og den foregår globalt – ikke kun i Danmark.

Markedsføringen kører under temaet ”Out of this World Gaming Audio” og understøttes bl.a. af en YouTube kortfilm,. Den har EPOS fået den danske Oscar-vindende instruktør Anders Walter til at lave.

EPOS, der har sit globale hovedsæde i Ballerup ved København, er også i fuld gang med at etablere et forhandler-net verden over. Det suppleres med f.eks. sponsorater af kendte e-sport hold og store e-sport aktiviteter.

Demant med EPOS er i øvrigt den anden danske høre-apparat specialist, der kaster sig ud i hoved- og øretelefoner til den brede befolkning. Rivalerne fra GN gør det allerede med stor succes via sit datterselskab Jabra….

(Indledningsfoto til artiklen: EPOS)

Danske EPOS går nu globalt med en storstilet marketing indsats. (Foto: EPOS)

 

Her er et af de billigere gamer-headsæt fra EPOS. GS-300 skal koste ca- 800 kroner. (Foto: EPOS)

Her er dansker EPOS’ hovedkvarter i Ballerup. Gamer-firmaet er ejet af høre-apparat gigasnten Demant. (Foto: EPOS)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elcykler stormer frem