Damp får dit tøj til at holde længere

Samsung gadget giver helt ren telefon

Det bliver spændende at se, om Corona krisen har lært os at leve anderledes end før. Kan vi fortsætte med at holde de sociale afstande i butikker, tog, busser, på gader og strande?

Lidt nemmere bliver det nok at huske at vaske eller desinficere sine hænder oftere. Men hvad med den mest beskidte og bakterie-befængte gadget, vi bærer rundt på? Mobiltelefonen.

Her på Leifshows har jeg opfordret mange gange til at gøre mobilen rent med vådservietter meget regelmæssigt. Gerne lige så ofte, som man vasker hænder. Et kig på en smartphone skærm i mikroskop kan som regel få de fleste til at gøre det.

I de seneste par måneder har en andet hjælpemiddelogså fået fornyet aktualitet. Den et æsker, der indeholder en ultra-violet renser til mobilen og andre små gadges som øretelefoner og ure.

(Foto: Samsung)

De minder lidt om at lægge sin telefon i solarie, men mobilen får altså ikke solbrun overflade. Til gengæld dræber de ultra-violette stråler 99,6 procent af alle bakterier, virusser, pollen og allergener, der har samlet sig på telefonen.

Rensetiden tager 10 minutter, og derefter skal man fortsat viske fedt og snavs af mobilen med en specialklud, der ikke ridser. Mikrofiber klude til glas virker fint til formålet.

De mere smarte af gadget-magerne har kombineret deres små UV-rensere med andre formål. Først og fremmest trådløs opladning. Så får mobilen tilført ny energi, samtidig med at den bliver ren og fin.

Samsung har sådan en praktisk kombi-gadget. ITFIT UV Sterilizer hedder den. Nyheden sælges i øjeblikket på det thailandske marked for omregnet 350 kroner. Desværre ser det ikke ud, som om Samsung har planer om at markedsføre rense-opladeren i vores del af verden.

(Foto: Samsung)

Den kunne da ellers sagtens blive et lille hit og give Samsung goodwill hos den del af befolkningen, der går meget om i hygiejne og renlighed.

ITFIT er et af Samsungs mange datterselskaber. Deres nye gadget fremtræder i neutral hvid farve og er ikke større end, at man sagtens kan have renseren med i sin taske.

Den fungerer med alle typer mobiltelefoner – også andre mærker end Samsungs – og den har plads nok til at kunne rengøre selv de helt store modeller som f.eks. Galaxy S20 Ultra.

Den trådløse opladning foregår med 10 watt. Det er ikke specielt hurtigt – på niveau med Apples iPhones. Men lidt gør også godt….

(Indledningsfoto til artiklen: Samsung)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Damp får dit tøj til at holde længere