Grænse-åbning giver mobilforbrug

Telenor går i boksen (opd)

(Opdateret) Er tiden ved at være forbi for teleselskaberne flagskibs-butikker på storbyernes centrale strøg?

Noget kunne tyde på det, og det samme er ideen om, at teleselskaberne har en butik i hovedgaden på alle danske provinsbyer.

Flere og flere handler deres tele-ærinder online. Det går hårdt ud over mange klassiske telebutikker, for både mobil-abonnement, køb af ny smartphone og tilbehør kan sagtens klares via ens nuværende mobil, pc’en eller tabletten derhjemme.

Danmarks næststørste teleselskab – Telenor – forsøger nu at præge trenden ved at introducere en helt ny form for mini-butikker. Telenor kalder dem for ”boxe”, fordi de kun er 18 kvadratmeter store og modul-opbyggede.

De fleste af Telenors nuværende butikker er pænt store og med god plads. De suppleres snart af et nyt box-koncept, hvor forretningen ikke fylder mere end 18 kvm. (Foto: Telenor)

Samtidig lukker Telenor dog 13 af sine traditionelle telebutikker med udgangen af juni og fyrer 59 medarbejdere. De berørte Telenor butikker ligger i Bilka på Amager og i Hillerød samt i Haderslev, Holstebro, København, Odense, Svendborg, Thisted, Sønderborg, Valby. Vejle og Vordingborg.

Telenor følger en målrettet strategi om konstant at tilpasse sine salgs-kanaler, så virksomheden har den rette fysiske og digitale tilstedeværelse i forhold til kundernes adfærd.

Senest har Telenor indgået nye salgsarbejder med de store kæder Power og Elgiganten. Dertil kommer den nye mini-butikstype “boxen”.

Der er dog ikke tale om de så populære ”pop-up” butikker, hvor man leje sig ind i kort tid i ledig-stående lokaler på en god placering. De nye Telenor boxe skal skam være permanente, men kan qua deres beskedne størrelse placeres mange flere steder end større telebutikker:

Telenor kan mærke en klar trend imod, at danske forbrugere køber produkterne online, men gerne vil afhente dem i en fysisk butik: (Foto: Telenor)

”Vi ønsker at være dér, hvor vores kunder er. Trafikken bevæger sig i højere grad mod storcentre og online. Samtidig er grænserne mellem netkøb og fysiske butikker ved at smelte sammen. F.eks. ser vi en markant stigning af kunder, der køber online, men gerne vil hente telefonen i butikken,” forklarer Christian Drejer. Han er ansvarlig for Telenors salgskanaler.

Telenors første box-butik åbner fredag den 3. ulipåRos’ Torv i Roskilde. Flere andre er på vej i 2020 og 2021, uden at teleselskabet vil afsløre adresserne på nuværende tidspunkt.

Selvom de nye bokse rent kvadratmeter-mæssigt er mindre end de nuværende telebutikker, skal de på grund af en effektiv indretning have et større udvalg af produkter på hylderne. Personalet vil være det samme, veluddannede – lover Telenor.

(Indledningsfoto til artiklen: Telenor)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grænse-åbning giver mobilforbrug