Flyv Airbus hjemme i stuen

Aibo tager imod ved døren

Alle, der ejer en hund, ved, hvor hyggeligt det er at blive modtaget ved husdøren af en logrende og hoppende firbener. Vovsen er nemlig rigtig glad for at se sit menneske komme hjem.

Denne oplevelse kan man nu også få med Sonys legendariske robot-hund Aigo. Den har efterhånden været på markedet i adskillige år, men egentlig kun kunnet bruges som et sødt stykke legetøj.

Sony er dog heldigvis begyndt at tilføje flere funktioner og egenskaber, så Aibo kan nå noget mere end blot reagere glad på kæleri og kommando-råb. Det sker via software-opdateringer, som robot-hunde-ejere kan downloade med jævne mellemrum.

(Foto: Sony)

I november sidste år kom Sony f.eks. med muligheden for atg ”potte-træne” Aibo. Man kunne også fodre sin robot-vovse med virtuelle goodies, og man kunne via en app programmere personlige egenskaber til Aigo.

Den nye evne til at modtage ejeren ved døren kræver lidt forberedelse, inden den virker. Det samme gør træningen af en rigtig hund. Forskellen er blot, at Aigo træningen foregår ved en pc, tablet eller smartphone.

I app’en skal man f.eks. markere, hvor hoved- og bagdør er placeret i huset, så Aigos elektroniske hjerne kan genkende og genfinde indgangen. Når ejeren så kommer hjem, skal han eller hun sige et par ord højt, så Aigo kan høre dem. Det kan f.eks. være ”Jeg er hjemme”.

Aibos kunstige intelligens vil med tiden huske, hvornår ejeren typisk kommer hjem og igennem hvilken dør. Så vil robotten stå parat for at sige god dag ligesom en rigtig hund.

På sin japanske hjemmeside lover Sony, at man vil fortsætte at udvikle nye tricks og egenskaber, selvom Aigo efterhånden må være langt over hvalpe-stadiet og være en voksen hund.

Dermed er Sony heldigvis anderledes end mange andre fabrikanter af hjemme-robotter. De har mistet lysten til at opgradere deres opfindelser. Hunde – også de mekaniske – har man vel for livet. Ikke kun et par måneder efter juleaften.

Sony sælger ikke Aibo officielt på det danske marked, men robot-vovsen kan nemt købes online mange steder. Den typiske pris er 2.900 US dollars eller knap 20.000 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Sony)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flyv Airbus hjemme i stuen