Phoneside er en ”aha” gadget

B&O bliver sporty

Produkter fra danske Bang & Olufsen bliver sjældent forbundet med sport, fitness, motion og svedige kroppe. B&O er snarere noget med afslappet og smuk nydelse af musik og tv.

Det er slut nu. Folkene oppe i Struer har omsider fundet ud af, hvad mange konkurrenter allerede lever højt på – et stort publikum blandt fitness dyrkere, motions-løbere, idrætsfolk og mountain bike entusiaster.

De er målgruppen for B&O’s første vandtætte og stødsikre audio produkt – de nye Beoplay E8 Sport øretelefoner. De er små og solide og kan tåle både sved, regnvejr og bump undervejs uden at gå i stykker. Med andre ord Beoplay er pludseligt blevet aktiv livsstil

(Foto: Bang & Olufsen)

I forbindelse med sport er der normalt fire krav til musikken:

  • Den skal komme fra små trådløse øretelefoner uden generende ledninger.
  • Øretelefonerne skal være vandtætte og komfortable at bære under både workout og lange løbeture.
  • De skal kunne køre på batteri i mange timer – langt efter målstregen.
  • Og de skal have en sublim lydkvalitet.

Bang & Olufsen fortæller, at disse fire elementer er mere end opfyldt med de nye Beoplay E8 øretelefoner. Dertil skal så lægges B&O’s store erfaring i gode materialer og udformning af dem.

Den  “civile” udgave af Beoplay E8 har været kendt i et par år. Sports-udgaven har stort set samme elektroniske indhold, men er blevet pakket mere solidt ind.

(Foto: Bang & Olufsen)

Beoplay E8 Sport er således  udstyret med en nubret overflade, der gør det nemmere at betjene øretelefonerne, når man har våde, svedige og snavsede fingre. Betjeningen kan naturligvis foregå, mens man har E8 siddende i øret.

Øretelefonerne er IP57 certificeret som garanti for, at de er støv- og vandtætte. De kan sågar tåle at ligge under vand på én meters dybde uden at drukne.

Med Beoplay E8 følger fem aftagelige ørepropper og tre finner. Sidstnævnte bruges til at sætte øretelefonerne ordentligt fast på ørerne. Under sport og fitness falder de ellers let ud.

(Foto: Bang & Olufsen)

De nye B&O øretelefoner er forsynet med det seneste nye Bluetooth 5.1 med aptX og AAC codecs til at forbedre lydkvaliteten. Beoplay E8 er desuden forsynet med B&O’s særlige ”Transparency Mode”.

Den medfølgende bæreæske er trådløs og fremstillet i en mix af sporty gummi-materialer og anodiseret, korrosions-fri aluminium. Sidstnævnte har været B&O’s varemærke gennem over 50 år.

Beoplay E8 Sport kommer i farverne Oxygen Blue og sort. De ligger i Bang & Olufsen butikker fra torsdag den 9. juli. Prisen er 2.750 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Bang & Olufsen)

(Foto: Bang & Olufsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Phoneside er en ”aha” gadget