Feature-phones lever skam stadig

Hade-tale vokser på Facebook

Med det store ansvar, Facebook sidder med i den globale kommunikation, må verdens største sociale medie også orientere detaljeret om, hvad det foretager sig i forhold til ulovlige aktiviteter.

Facebook udsender derfor hvert halve år sin ”Community Standards Enforcement Report”, der både er god og deprimerende læsning på samme tid.

God, fordi Facebook bruger mange penge og kræfter på at luge ud i mindre pæne indlæg fra sine 2,6 milliarder brugere verden over. Deprimerende, fordi det er enorme antal poster, som Facebook er nødt til at slette.

I det seneste kvartal fra januar til og med marts måtte Mark Zuckerbergs folk således slå ned på 8,8 millioner narko-relaterede indlæg på Facebook og 1,5 millioner opslag med mobning på søster-mediet Instagram.

(Infografik: Statista.com)

Endnu værre ser det ud med hensyn til hade-tale. Her er antallet af slettede indlæg mere end fordoblet på Facebook. I januar, februar og marts fjernede Facebooks computere og censorer over 9,6 millioner poster. I samme periode for et år siden var det kun 4,7 millioner.

Facebook fortæller, at mange af disse indlæg med hadefuldt og ofte racistisk indhold ofte kommer fra organiserede hade-grupper. Deres aktiviteter er desværre i stigning. Sammenlignet med fjerde kvartal sidste år har Facebook måttet slette over tre millioner flere.

Facebooks forklarer sin øgede succes med at fjerne ulovligt indhold med ny teknologi. Det sociale medie har således taget avancerede it-systemer med kunstig intelligens i anvendelse. De fanger 88,3 procent af alle indlæg med hade-tale, før de når at blive opdaget og anmeldt af Facebooks brugere….

(Indledningsfoto til artiklen: Jon Tyson / Unsplash)

(Illustration: Facebook)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feature-phones lever skam stadig