Poco ser ud til at være et kup af en mobil

Feature-phones lever skam stadig

Selvom de flestes fokus normalt er rettet mod store og flotte smartphones, bliver der stadig solgt mange millioner ”feature phones” hvert år. Det er de telefoner, som vi kaldte mobiler i gamle dage. Med små fysiske tastaturer og farveskærme, der ikke er berørings-følsomme.

Nokia er en af de fabrikanter, der har pæn succes med at udvikle og sælge ”feature phones”, selvom mange synes, de er gammeldags. Alene i Danmark sælger Nokia over 200.000 af dem året.

Da finsk-kinesiske HMD Global overtog agenturet for Nokia telefoner for et par år siden, gjorde firmaet fin reklame for sig selv ved at relancere klassiske som den gule Nokia 8110 banan-telefon. Den fik vildt meget omtale i aviser og på tv. Den var et vigtigt element i at fortælle, at Nokia var tilbage på markedet.

De to nye feature-phones, som Nokia lancerer i denne uge, er knap så opsigtsvækkende som ”bananen”. Det er Nokia 125 og 150, der sælges til lave priser mellem 24 og 29 dollars. Det vil sige fra 165 til 200 kroner.

Nokia 125. (Foto: HMD Global)

Model 125 er den billigste Nokia nogensinde med pænt stort 2,4 tommers farve-display. Det er en telefon, der især kunne blive populær blandt ældre og svagtseende. Den har nemlig ekstra store taster.

Den lille Nokia kan ikke surfe på nettet eller deltage i de i øjeblikket så populære video konferencer, men den kan ringe, sms’e, spille radio og bruges til at lege med simple spil.

Ombord ligger det legendariske ”Snake” spil, og Nokia har en bunke andre games, som man kan prøve, før man køber dem.

Nokia 125 er solidt opbygget og kommer med et lager, der har plads til 2.000 kontakter eller 600 sms beskeder. Batteriet holder til flere dage med hyppige opkald, og i standby kører telefonen i over 23 dage på en opladning.

Nokia 150. (Foto: HMD Global)

Nokia 125 kommer med en integreret FM-radio og fås i enten pulver-hvid eller kulsort. Prisen ligger som nævnt på omkring 160 kroner. Måske en idé som lille ekstra telefon i lommen, hvis man kun taler og sms’er i sin mobil.

Nokia 150 er lidt mere avanceret. Den har f.eks. fået en hukommelse på 32 GB. Den har en MP3 enhed til at spille digital musik. Den har trådløs Bluetooth og et indbygget kamera med flash i beskeden VGA kvalitet til at tage små fotos.

Ligesom på lillebror Nokia 125 kan man afspille FM-radio via mobilens egen højttaler. Øretelefoner er ikke nødvendige. Batteri-levetiden er på 19 timer, så man snakke i telefon hele dagen eller natten.

Nokia 150 vil kunne købes i farverne rød, sort grøn. Prisen vil typisk lande omkring de 200   kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Nokia)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Poco ser ud til at være et kup af en mobil